1646 Den Norske Dictionarium eller Glosebog. Fortale

Christen Jensøn

Av Christen Jensøn

DEt er en allmindelig / oc lofflig Sedvane / at naar nogen skriffuer noget / som skal komme til Liuset / enten det som de haffuercomponeret, oc tilhobe samlet aff andre deris Skrifter / eller Tungemaaltransfereret, at de da same deris Arbejde / oc Skrift villededicereoc tilskriffue nogle ypperlige Mænd / oc det for den Aarsags skyld / at samme deris Arbeyde / skal formedelst saadanne høye Personers Nafn / bliffue handthefvit / oc forsuarit / imod andre vrange Dommere / oc Wvenner: Fordi saa / her nu udi denne sidste Verdsens onde Tjd gaar det alt for megit til / som det gamle Ordsprog lyder:Nihil tutttm à calumniatoris morsu. Det er / Der er intet saa fuldkomen giort / at det kand være sickert oc trygt / for Spotteres Munde.
Da paa det at dette mit føije Arbeyde / kunde oc haffue sit Forsuar / oc for saadane vrange Dommere handthæffuis. Da hafuer jeg oc i denne Meening mig denne Dristighed paa tagit / dette mit ringe Arbeyde / at vildededicereoc tilskriffue / udi Allmindelighed alle gode Norbagger / som ere mine kiere Landmænd / oc gunstige gode Venner / ædle oc w-ædle / geistlig oc verdslig / høye oc laffue / være sig udi huad Stand de være kand / visselig forhaabendis at det en huer som det forekommendis vorder / skal være kiert oc angenem. Fordi saa som der skriffuis om Bierne / at de udi Skowene / Marcken / Hafverne / oc Enge / paa adskillige Steder / sammen sanckc den allersødiste oc beste Hunning / saa i lige maade haffuer jeg udaff daglig Forfarenhed / saa vel som udaf atskillige gamle Norske Bøger / udragit samme lilleTractat: Oc paa det voris gode oc gamle Norske Sprog (som i Synderlighed med mange Tungemaal oc fremmet Sprog er bemenget / oc daglig Dags mere tiltager / formedelst den ædle Søefart aff Fremede det besøger. Oc aff de Norskis Vdvandring udi fremede steder / som sig der effter nedersette i deris Fæderneland) diss klarligere kunde komme for Dagen / oc fra de andre adskillis / thi det ene er saa megit indvicklet i det andet / da haffuer jeg for den Aarsag skyld vildet dette mit Arbeyde alle forbemelte gode Norbagger til tieniste paa Trycken lade udgaa.
Huorfore jeg gandske ydmygelig er begierendis hos alle oc en huer / som dette mit Arbeyde forekommer / at det udi den beste Meening maatte bliffue optaget / oc det ocsaa aff eder imod alleMomiStaldbrødre loffligen maatte blifue handthæffuit / ladendis der hos den godhiertige Læsere være frjt fore dette Verck at forbedre / som udi det Norske Sprog bedre Forfarenhed kand haffue / eller oc at tillogge som en huer der om for­standig kand vide at dømme. Oc til en Beslutning er megit venlig begierendis at alting udi den beste Meening maatte optagis / oc en huer som det fore kommer vel behage: Thi
 
Nihil jam dictum est, qvod non dictum sit prius
Det er /
Her udi findis icke noget rørt
At det jo tilforne tit er hørt
Omnia conando, docilis solertia vincit
Det er /
Alting i det mand stræber / gaar lystig fort
Thi Lysten oc Villien giør ringe af stort.
Oc her med ynsker jeg eder alle samtligen mine kiere Landmænd med Gud / Naade / Lycke oc Barmhiertighed ved vor HERr JEsum Christum / AMEN.
Christen Jensøn Guds Ords Tiener til Askevold.
 

Utgitt 1646. Her frå Christen Jensøns Den Norske Dictionarium eller Glosebog. I ny utgaave ved Torleiv Hannaas. Kristiania 1915, s. XIX-XX. Elektonisk utgåve ved Nynorsk Kultursentrum 2006.