Sæterreise

(Dølevise, 1770-71)

Av Edvard Storm

1. Markje grønas, Snjogen braana,
Fjeil bli bært taa Louvespræt,
Murinykjyl staa i Dalom,
Kue sæg fæ æta mæt,
Alt som livi bydja kræke,
Bjøinen kjæm taa Hie fram,
Utor Fjose spring fornøgde
Ku aa Kælv aa Sou aa Lam.
 
2. Æille Fugle læ sæg høire,
Tiur sit paa Furuqvist,
Qvar som kjeine at sin Maakaa
syng mæ Hogna: tak for sist!
Blanda Saang ti Fjeille joma,
Gouk aa Røi aa Jerp aa Trost,
Kappas um kæim best kain rope
Glæe ut for sluta Frost.
 
3. Sole skjin paa Aakerreinom,
Tellain retnaa borte æ,
Ølen æ ti Være komin,
Plog aa Harv lyt laagaas te;
Guten vele um Hafeillein,
Engjen ska aa røjas naa,
Dæ betye for Budeia:
Bøling ska te Sæters gaa.
 
4. Komme Fæna, komme følgje,
kom G u l d r a a p l e, kom S p e l i n
Kyra, Kælve! døk' æg føre
vil ti Sæterqvee ind;
Uta Fare ska os læva.
Busvein hæll' os fri for Bjøin,
Qva han intje haanom frykta,
frykta han Budeias Høin.
 
5. Feite Grase ska døk' æta,
drikkje klaare Kjælla te,
Qvar ein Dag ska Gjæstbo væra,
Mat ska naa aat døkre Kne;
Døk' for Vinters Frost aa Kæille,
Svælt og Hunger Ret ska faa;
Ingor Hulder bære Kryttur
hel' som døk' ska sia haa.
 
6. Mjølk og Rjume, Smør aa Kjuke,
Ost aa qva som forkunt æ,
Mysu, slikt aa anna meire
vist os her aafællum fæ;
Saa ska os i Sommaar læva,
tes dæ Snjogen bli for sleim,
Dæmæ venda os aat Bygden,
fær mæ Smør aa Bøling heim.
 
 

Frå Kjell Venås: Den fyrste morgonblånen. Oslo: Novus forlag 1990. Elektronisk utgåve 2000 ved Jon Grepstad