Fyrr og no.

”Vort Løsen maa være: hold saman og hold ud!” J. Sverdrup (1883).

Sverdrup som Europæar.. I 1869 talad Johan Sverdrup for aarlige Storting og sa mangt eit godt Ord. Han talad um utanlandske Mynster, ”hvoraf der i denne Forsamling (Stortinget) staar større Skræk end billig kan være”; han talad um ”Folkets mange og alvorlige Pligter mod sig selv og mod sin Fremtid, mod de fremmede Riger, mod alle Nationer, til kven vi er knyttede ved Kulturens Baand”, og han vedkjendest, at

”Vor Grundlov skylder fremmede Forfatningar mer end en af sine Paragrafer. Og ikke nok hermed”, heldt han fram. ”Det væsentlige og fundamentale i vor Forfatning er hentet fra statsretlige og politiske Ideer, som havde fundet Indgang hos Kulturfolkene og formuleret sig i bestemte Fordringer”. . ”Vi have i dette Øieblik i den Forfatning, som foreligger i de 112 Paragrafer, et stort Laan fra andre Nationer, som har arbeidet og experimenteret for os. Man taler om fremmede Forfatninger og fremmede Institutioner som om det var noget, man aldeles ikke burde agte;” ”men staar da ikke vor egen Grundlov i den nøieste Forbindelse gjennem hundrede og atter hundrede Traade med nedop disse fremmede Institutioner? Det store Kulturarbeide kan ikke foregaa i et saa lidet Samfund som vort; det foregaar paa andre Steder, hvor Livet udvikler sig i hele sin Styrke og Fylde. Det er derfor en stor Sag at være Borger af et saadant Samfund, thi Omstændighederne løfte Menneskene, men det er dog en lykkelig Sag for os, at vi kunne benytte saadanne Samfunds-Erfaringer, saavidt de passe paa vore Forhold. Men da maa vi ikke føre det store Ord, som om vi var originale Politikere, der spandt alt af vort eget Bryst, og som ikkje behøvede at se han til fremmede Erfaringar; thi saa er det ikkje. Hensynet er fuldt berettiget, og til Lykke for os tænkte Rigsdagsmændene paa Eidsvold ikke som mange af os. Hvor de rundt i Verden fandt en god Institution, toge de den uden videre og plantede den over paa norsk Grund og sagde: vi er overbeviste om at have gjort en god Gjerning, og de havde Ret.”

Lat Folkets Avis faa sjaa dette kvar Gong det er ute og brukar seg mot ”Europæerne”; og spør so med det same, kva det er for Kulturland, dei hev teket Kyrkjeraadstanken ifraa!

ugh.

(kjem att.)