Fraa ein Prosterett i fyrre Aarhundra.

Ein Medhjelpar var sett fram som Vitne mot Soknepresten, og han vart daa spurd soleis:

”Ved du, om Presten Berg er genegen til Drikk?” ”Eg forstende ikkji detta Ore, eg”. ”Ved du da, om Presten Berg drikker?” ”Ja, hot Menniskji æ de’,s om inkji drikke?” ”Ved du da, om presten Berg drikker mer end vi andre Prester?” ”Hosi kan eg vita de’? Eg heve inkji mælt de’ ti’ noken av dikkon”. ” Ved du da ikke, om Presten Berg drikker sig fuld af Øl og Brændevin?” ”Kan gjønne hende, men eg heve inkji set de’”. ”Har du da ikke været i Selskab med Berg?” ”Jau, mange Gongur”. ”Har du da ikke seet ham blive drukken?” ”De’ kan eg just inkji seia”. ” Hvoraf kan det komme, at du ikke har seet, hva saa mange andre har seet hos Presten Berg?” ”De’ kjeme derav, at, naar eg heve vori i Selskap me’ Presten, so heve eg alti sjav blivi so fudle fyste, at eg inkji heve sansa etti, hosi de’ hev gjengi honom.”

F. Avis.