Ymist.

           

           

 

Um ”Albertine” vart det haldet Møte i den socialdemokratiske Forening no Tirsdag var. Student Jon Lunde held teit framifraa godt Fyredrag um og las upp det vigtugaste av Boki. Hadde Romet voret større, skulde heile Fyredraget stadet her. Det var etter hans Meining ingenting i Boki, som ”krænkede Blufærdigheden”. Ho var teki beint utor Livet, og det var ikkje Forfattaren si Meining aa segja, korleis han vilde ha det. Han berre fortalde slik som det gjekk for seg. Kom det daa Styggedom med, var det ikkje Forfattaren si Skuld. Talaren sagde m. a., at etter hans Meining, var Boki teki avdi, Oftedølerne vilde slaa seg upp og faa Folk med seg. Naar reine Vinstre forsvarad Boki, so kunne Folk skyna, at dei var nokre agelause Folk, som det var best ikkje aa hava noko med.

           

Etter Fyredraget vart det eit livlegt Ordskifte, som mest berre Arbeidarar var med i. Alle var dei sinnad paa ”Beslaglæggelsen” og meinte, at Regjeringi hadde svikat Smaafolket. Tilslutt vart det gjort eit sovoret Vedtak:

           

”Forsamlingen erklærer, at saafremt Beslaglæggelsen af ”Albertine” skal betegne den Vei Ministeriet for Fremtiden vil gaa, kan vi ikke længe ha Tillid til det, og nedlægger derfor i Sædelighedens og Trykkefrihedens navn en bestemt Protest mod ”Albertines” Beslaglæggelse”.      

 

Det vart valt 3 Arbeidarar til aa gaa til Johan Sverdrup med dette Vedtaket.

           

Flestalle av dei, som møtte, var Arbeidarar. Naar ein saag utyver Forsamlingi, saag ein, at det var aalvorlege Folk, Folk som viste, kva dei gjorde. Det gjorde eit godt Inntrykk aa sjaa alle desse byrge Arbeidaranne so rolege og uppmerksame, som var det i Kyrkja dei var. Og dei Arbeidarar, som talad, gjorde det meistarlegt. Det freistad ikkje aa skapa seg til; men talad endeframt, som dei gjer seg imillom, og difor verkad det og.          

 

Alt i alt var det ikr. 1000 Menneskjur tilstades.

 

 

Um Garborgs ”Mannfolk” skriv Henrik Jæger i Dagen ei lengre Melding. Daa Jæger er ein dugande Bokdomar, vil det visst vera gildt for Lesararne vaare aa høyra, kva han hev aa segja. Me kann ikkje taka alt med; berre Smaabitar.

 

”Da Dr. Georg Brandes for to Aar siden i en Essay om Arne Garborg raadede ham til at behandle det Thema, han havde behandlet i ”Ungdom”, i en alvorligere og udførligere Form, var det nok et Raad, som ikke behøvedes; thi allerede dengang var Garborg ifærd med den store Fortælling, han for et Par Uger siden har udgivet. Der er nedlagt to Aars Arbeide i ”Mannfolk”, og det har ikke været noget let og morsomt Arbeide. Streng Selvkritikk, Tvivl, Mistillid og hele den Familie af stygge Begreber, hvortil disse hører, har staaet Fadder til Barnet.

           

Allerede i Sommeren 1885 havde Garborg sit Manuskript halvfærdigt; men saa blev han misfornøiet med sin Plan og fandt, at det hele burde lægges om, og saa reiste han tilfjelds og begyndte paa Omlægningen. Ud paa Høsten fulgte Manuskriptet ham til Udlandet; han slog sig ned i en liten Landsby i Omegnen af Dresden og levede her i ugevis uden andet Selskab end sit Manuskript. Saa drog han til Paris og arbeidede videre Vinteren over, tænkte, skrev, veiede, vragede saa længe og saa omhyggelig, at det saa ud, som han aldrig skulde blive færdig. Selv da han havde foresat sig, at nu vilde han være Fortællingen kvit, ja selv efter at Trykningen var begyndt, arbeidede han som en Rasende for i det sidste Øieblik at faa alt slik, som det skulde være. Han lukkede sig formelig inde med sin Bog i de sidste Maaneder, og naar han en sjelden Gang tittede indom til en Kamerat i Skumringen, var han overanstrengt, nervøs og ”umulig at staa i Baas med”.

           

 Dette strenge og langvarige Arbeide har sat sine Mærker fra først til sidst i Bogen. Det er en Fortælling, gjennemarbeidet som faa. Den er ikke skrevet, den er ciseleret. Man kann slaa op i den, næsten hvor man vil: overalt støder man paa en forbausende Detaillerigdom fra Stilens, Psykologiens eller Tankens Side. I saa Henseende er den midt i al sin Djærvhed en af de aandsrigste og pikanteste Bøger, som har seet Lyset her tillands i vor Tid”:

           

Etter aa ha umtalat Personarne i Boki, held han fram:

           

”I det Hele taget er Indtrykket af ”Mannfolk” væsentlig komisk; det er en komisk Roman, djærv, saftig og aabenmundet, som den komiske Roman i Regelen er det. Med drøit Vid gaar Garborg lige løs paa Fænomenerne, og han omtaler og skildrer dem med en Uforbeholdenhed, der nok kunde faa en Justitsministers Tænder til at løbe i Vand.

           

De, som har Forudsætninger for at forstaa Bogens Satire, vil more sig over den; men mange flere vil ærgre sig, og især vil visse Kredse af Kvindesagens Tilhængerinder føle sig stødt over dens Kynisme. Det kan imidlertid aldrig skade at faa sig en sund Ærgrelse; den vil i alle Fald være langt mer vækkende, end de evindelige Jeremiader over Mændenes Vederstyggelighed, som man nu har læst saa ofte, at man maa have lov til at være bleven lei dem og foretrække en drøi Spot til en Afveksling, selv om Spotten undertiden skulde være i kaadeste Laget.         

 

Og ikke mindst vækkende er Garborgs Bog ved det tunge Alvor, der ligger paa Bunden af Lystigheden. Det er en bitter Klage over, at Kulturudviklingen har grebet forkvaklende ind i Forholdet mellem Mand og Kvinde ved at gjøre Ægteskabet til en dyr Luksus, som Manden først i en sen Alder kan tillade sig, og ved at opfinde de elendigste Surrogater, som Kvinderne forfærdes over, men som Mændene, naar det kommer til Stykket, lider mest under. Som det stod i Legenden: ”der var et svælgende Dyb befæstet millom desse tvo Menneske-Helvterne, som ikkje kunde trivast kvar for seg. Og so sat ho paa sin Kant og tenkte dumt om oss, og me gjekk paa vaar Kant og lærde oss upp til aa tenkja aat um henne, og um me so tilslutt prøvde paa aa finnast att, so hadde me kvar sitt Tungemaal og kvar sitt Liv”.

           

Men Bogen nøier sig ikke med at pege paa Kulturen som Aarsag til dette Misforhold; den retter en direkte Bebreidelse mod Kvinderne som dem, der har mest Skyld. De stiller for store Fordringer baade i den ene og i den anden Retning. ”Dei kann ikkje Additio og Subtractio, dei Tauserne, og ikkje Reguladetri heller, men godt vil dei ha det! Tri Rom og Kjøk er det mindste, ein kann bjoda dei, og ei Gjente til aa stella Huset maa dei ha, og ei Gjente attpaa til aa stella Ungen, naar den kjem; og so fire Rom istaden for tri, og so Doktor og Jordmor og Klokkar og Prest og Kyrkjetenar og Faddrar og Fanden og hans Pumpestokk; ein maa laana i Banen, skal ein staa i det”. Saaledes former ”Fruentimmerhaderen” Bjølsvik en af disse Anklager i sit krasse Sprog.

 

           

”Mannfolk” vert no umsett paa svensk av Gustaf af Geierstann. Um ei Tid kjem ho paa dansk og.

 

      

Nytt Maalblad. Sysvorti, norsk Barnablad, kjem ut fraa Nyaar ein Gong um Maanaden. Det inneheld Forteljingar, Æventyr, Bilæte fraa Dyrelivet og andre Stubbar. Kostar Kr. 0.50 Halvaaret, Kr. 1 Aaret med Postpengar og alt. Ein kann tinga det paa alle Posthus elder ved aa senda Brev med Utskrift til Ekspedisjonen for Sysvorti, Grimstad, Avissak.

           

 

Pengar maa fylgja. Den, som bitalar 6 Ekspl., fær 1, den, som bitalar 10, fær 2 fritt.

 

Styraren for Sysvorti.

 

 

I ”bjoding til aa teikna seg som Tingar paa det nye Tidsskriftet for Kvendesaki, hev no komi ut. Gina Krogh er Bladstyrar. Bladet vil gjera alt, det kann for aa faa ut Kjennskap til Saki millom Folket. Det skal koma ut tvo Gong i Maanaden og Prisen er Kr. 3.50 Aaret. Hertil kjem 35 Øre i Postpengar.

          

Bladet kann tingast paa alle Posthus i Landet og i Kristiania i Universitetsgata 9.

 

           

Ny Bok hjaa Huseby. Thoralv Klavenæs: En Efterglemt, Drama i 4 Handlinger. Kr. 2.25.

 

           

I Straffelovskommissjonen, som hev voret i hop no ei Tid, skal Flesteparten vera hugat paa aa faa burt Dødsstraffi og ”Vatn og Braud” or den nye Straffeloven.

 

           

”Rosmersholm” skal verta spilat paa Teateret her.

 

           

Kristian Krohg er no sett under Tiltale for Boki si, ”Albertine”. Det skal vera 4 Stader i Boki, som Regjeringi meiner, han kann verta dømt for.

 

           

600 ulukkelege Gjentur skal det finnast i Kristiania, etter det, det vart fortalt i Sosialistmøtet.

     

 

Edv.Eriksen, ein av dei største Storhandlararne her, hev spelt upp.

 

          

Brand. Det øvste Ullspinneriet og Veveriet ved Arne Fabrikk attmed Bergen hev brunnet ned.

 

           

”Framät” hev sendt ut fyrste Heftet sitt for 1887 (Prøvenummer) med dette Innhald:

           

Till våra läsare; A. Chr. Edgren: Ett kvinnoporträtt; Ola Hansson: Hembygdsvisa; Herman Bang: Danserinden fröken Irene Holm; Robinson: Något om naturalismens rättmätiga gränser innom vitterhet och konst; John Paulsen: Til Camilla Collet; Amanda Kerfstedt: Hem; Gina Krog: Brev fra Norge; Till allmänheten; När och Fjärran.

 

          

”Sundhedsbladet”, styrt av Lækjar Oscar Nissen, Formann i ”Det norske Totalafholdsselskab”, er komet ut for Januar med dette Innhald:

           

Hypnotismen som lægemiddel; Difterit; Folkesygdomme; Fornuftig sygebehandling; Virksomme mænds levesæt og helbred; Hvorledes skal man aflægge korsetten? Jodoform; Varme klær; Valg af levevej; Spørgsmaal og svar; Vor henstillen til barberstuerne; Varmegraden i soveværelset; Kold luft; Doktorerne Mosso og Maggiora; En liden pige; Skaldethed; Kostbare malerier; Menneskets lugteorganer.            

 

Sundhedsbladet kostar Kr. 2.50 um Aaret, kann tingast paa alle Posthus i Norig og Danmark og i Ekspedisjonen, Akersg. 74, Kristiania.

 

 

 


Frå Fedraheimen 08.01.1887
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum