Kristiania, den 16de Novbr. Forhaldet til Sverike.

 

(Del 3 av 3. Fyrste delen.)


Me sagde i siste No., at Forhandlingarne millom dei norske og svenska Kongsraadar um Umvøling av Riksakti, vart avbrotne, daa Svenskarne kravde, at Utanriksministaren altid skulde vera ein Svenske. Dette Kravet var sjølvsagt noko, som ægte Normenn aldri kann vera med paa. Det, me krev, er at han kann vera anten svensk elder norsk. Er det ein Svenske, som høver best til Plassen, so skal Kongen utnemna han og er det ein Normann, som høver best, so skal han verta utnemnd.

 

Dette Kravet er heilt rettvist. Me krev ikkje aa faa nokor Magt yver Sverike. Me vil, at baae skal vera like fullt ut.

 

Difor var det sjølvsagt, at det alt vart slutt med Forhandlingarne, daa Svenskarne ikkje vilde stella seg paa same Grunnlaget som me, men vilde hava meir aa segja. Det einaste Grunnlaget, det kann verta Tale um aa forhandla paa, er fullt Likskap.

 

Men det gjeng ikkje Svenskarne med paa. Og skulde me likevæl halda paa og forhandla med dei, so kunne det gaa so lang Tid, at dei liksom fekk Skin av Rett. Det vart aa gjera vondt verre.

 

Den einaste Utvegen for oss er – i Gjerd – aa syna Svensken, at me meiner det aalvorlegt med Kravet paa Likestelling, og at me ikkje slær det minste av. Og det trur me vil best kunna verta gjort ved aa vedtaka det Framlegget til Brigding i Grunnloven, som Landsdomar Quam sette fram paa siste Storting.

 

Dette Framlegget er soleis:

 

Grundlovens § 28 skal herefter lyde som følger:

 

Forestillinger om Embeders Besættelse og andre Sager af Vigtighed (diplomatiske og egentlig militære Kommandosager undtagne) skulle foredrages i Stastsraadet af det Medlem, til viss Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med den i Statsraadet fattede Beslutning¹).

 

Naar diplomatiske Sager foredrages for Kongen til Afgjørelse, skulle tre Medlemmer af Statsraadet, blant hvilke den eller de Statsminister, som er tilstede, hvor Sagen foredrages, være nærværende og afgive Betænkning til Protokollen under den Ansvarlighed, som i efternævnte § 30 bestemt. Har nogen af Statsministrene Forfald, tilkalder Kongen et andet Medlem af Statsraadet.

 

Grundlovens § 75 Litra f skal herefter lyde som følger:

 

(Det tilkommer Stortinget) at lade sig forelægge den i Norge værende Regjerings Protokol og alle offentlige Indberetninger og Papirer (diplomatiske Sager – forsaavidt de ikke er behandlede i almindeligt Statsraad eller i Statsraad efter Grundlovens § 38 og Rigsaktens § 5 – og egentlige militære Kommandosager undtagne) samt verificerede Afskrifter eller Extrakter af de hos Kongen ved den norske Statsminister og de i Sverige værende tvende norske Statsraader første Protokoller, eller de sammesteds fremlagte offentlige Papirer, og ved Begyndelsen af dets Forhandligner at udnævne en Komite af indtil 20 Medlemmer, der har Ret til at fordre sig forelagt Afskrifter eller Extrakter af de hos Kongen ved diplomatiske Sagers Behandling førte Protokoller, dog kun forsaavidt angaar almindelig kjendte og af Komiteen opgivne Tilfælde”²).

 

Det Framlegget inneheld Nasjonalkjensla hjaa kvar einaste ærekjære Normannen. Det er klaart og greidt avfattat og inneheld – utan Vingling – Kravet paa Likskap. Det er mannslegt skrivet, som det høver seg for ein god Normann, og det vilde vera ei god Mannagjerd, um Tinget vedtok det. Det er sagt, at Svenskarne vil setja seg imot det, og at dei aldri vil finna seg i, at det kjem inn i Grunnloven vaar. Men kva hev Svenskarne med det? Me raar sjølv for vaar eigen Grunnlovn liksom Svenskarne for sin, og me spør ikkje um dei likar, at me brigdar paa han likso lite som dei spør oss, naar dei brigdar paa sin. At dei vil freista paa det likevæl, det kann me no vita paa Fyrehand. Dei ser, at fær me dette inn i Grunnloven, so gjer me med det same Ende paa Styretankarne deira. Dei vil gjera Motstand, men det slepp me so ikkje fri for likevæl.

 

Og me kann taka det rolegt. Me hev ikkje gjort anna enn aa hevda det Grunnlaget, Unionen er bygt paa, og det maa  me gjera, um me vil vera eit fritt Folk.

 

Paa Landsmøtet paa Hamar vart det orskiftat um Unionsspursmaalet, og med 21 mot 13 Røyster vart dette Framlegget vedteket:

 

Under Hævdelse af Norges fuldstændige Ligeberettigelse og lige Del med Sverige i Behandlingen og Afgjørelsen af de diplomatiske Sager udtaler Repræsentanterne for Norges Venstreforening sin Tilslutning til den Tanke, som ligger til Grund for Fremsættelsen af det med den norske Regjerings Udkast stemmende og af Sorenskriver Qvam optagne Forslag til Forandring af Grundlovens § 28 med flere”.

 

Konow (fraa Hedemarken) kom med Tillegg um, at me maatte arbeida paa ikkje aa faa meir i hop med Sverik enn me alt hadde. Dette vart ikkje vedteket, daa alle meinte, at det var noko, som sagde seg sjølv, og som alle i Vinstre var samde um.

 

Paa Litlehamar talad Statsminsitar Sverdrup ogso um dei diplomatiske Saker. Han trudde, den beste Ordningi vilde vera, at Noreg og Sverik fekk like mange Medlemar i det ministerielle Statsraadet, og at Utanriksministaren kunne vera baade svensk og norsk. Utanriksministaren skulde daa vera andsvarleg for det norske Stortinget og den svenske Riksdagen.

 

Me er rædde for, at um dette gjekk gjennom, so vilde det vera aa binda dei tvo Land endaa meir saman, enn dei er. Dei vilde koma til aa faa so mykje aa gjera saman, at det vart vandt aa greida ut, kva som norsk og svensk var. Me meiner, at til mindre dei tvo Land hev til saman, til betre er det. Difor held me og paa Grunnlovsforslaget hans Quam. Det inneheld ingi Akkordering, ingi Kryping. Det krev ikkje meir, enn Riksakti gjev oss Rett aa krevja og det krev ikkje mindre helder. Det krev, at Normenn skal raada i Noreg, og det er eit Krav, som kvar Normann burde vera med paa.

 

¹) Soleis var han fyrr. Det, som no kjem, er det nye.

²) Fyrr: (Det tilkommer Stortinget) ”at lade sig forelægge den i Norge værende Regjerings Protokol og alle offentlige Indberetninger og Papirer (egentlige militære Kommandosager undtagne) samt verificerede Afskrifter eller Extrakter af de hos Kongen ved den norske Statsminister og de i Sverige værende tvende norske Statsraader førte Protokoller eller de sammesteds fremlagte offentlige Papirer”.

 

 


Frå Fedraheimen 17.11.1886
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum