[Tidender.] Prestarne

 

gjev seg ikkje dei.

 

31 Prestar og Teologprofessorar her ifraa Kristiania hev lagat tvo Brev, det eine til Kongen, det andre til Stortinget.

 

Søknaden til Kongen gjeng ut paa dette: ”At det maatte behage D. M. i Kraft af den D. M. i Grlvs. § 16 tillagte Myndighed og paa den Maade, D. M.s Visdom maatte finde rettest, i den nærmeste Fremtid at sammenkalde et Kirkemøde til Drøftelse af de mange, i det kirkelige Samfundsliv dybt indgribende Lovforslag, som er eller vil blive forelagte det nu forsamlede Storthing, medens kun de færreste af dem har været undergivne nogen kirkelig Prøvelse”.

 

Dei trur, at det er paa Tid, at Kongen no brukar ”den ham hjemlede Ret til at anordne Møder og Forsamlinger om Religions-Sager”. For no segjer dei, er det slike Storsaker framme, ”at der i Aarhundreder neppe har været paatænkt Forandringer af saadan Betydning”. – ”Hvis man ikke vil forandre Kirkelæren og dermed omstyrte selve Grundvolden, hvorpaa Kirken er bygget, vil man neppe kunne udfinde Forandringer, som dybere og inderligere end de nu foreslaaede vedrører Kirkesamfundet”.

 

Til Stortinget sender dei ei Avskrift av Søknaden sin til Kongen og segjer mill. anna:

 

Vort Andragende er et Udtryk for den dybe Bekymring for vor Statskirkes Fremtid, som er fremkaldt hos os ved de Forslag til dybt indgribende og i vore Øine skjæbnesvangre Forandringer i vor kirkelige Samfundsorden, som er eller vil blive forelagt Storthinget til Behandling og Afgjørelse, uden at Kirken har havt Anledning til at udtale sig om dem. Idet vi gaar ud fra, at vor Kirke, skjønt faktisk saaledes forenet med Staten, at denne har hele dens Ordning og Styrelse i sin Haand, dog efter sit Væsen, sit Formaal og sine Virkemidler er og bliver et fra Staten forskjellig Samfund, har vi troet, at den ogsaa maa have et berettiget Krav paa at blive hørt, forinden nogen afgjørende Beslutning af Statsmagterne bliver fattet om saadanne Forandringer i dens Samfundsorden.

 

I Henhold til det anførte vover vi herved som Herrens Tjenere og ansvarlige Hyrder og Lærere i hans Kirke at fremkomme til Storthinget med ærbødigst Andragende om, at den endelige Afgjørelse af de Forslag til kirkelige Reformer, der er eller maatte blive forelagte det til Behandling, maa af det blive udsat, indtil Kirken har faaet Anledning til at udtale sig om dem gjennom et af H. M. Kongen sammenkaldt Kirkemøde”.

 

Dei er rædde Prestarne, at dei skal missa Magti si for Aalvor, og dei vil fyrst faa Høve til aa segja eit Straffe-ord imot dei, som er so forvaagne. For med ”Kirken” meiner ikkje Prestarne anna enn seg sjølve, det er sjølvsagt det. Men dei hev ikkje stelt seg so, at dei skal venta, at nokon vil høyra paa dei no i siste Liten.

 



Frå Fedraheimen 17.03.1886
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum