Fraa Sætesdal (Brev).

I Likningsboki for Hyllesta Sokn i Sætisdalen stend det soso:
           
Aar 1878 25 November begjynte Likningsnemndi for Hyllesta Sokn sit Yrkje. - - Saa gjinge adde Likningsmennan rundt Sokni ti Skattentaro aa finge Vitskap om, ko kvær va skullige aa ha tigoe, ko mange Bonn under 15 Aar; aa skaa aa værsette paa Staen Hefta aa Buskap, som de va, aa ti de Vær som de antakeleg kunna hava. - - - Dette kjem fyre Presten, fraa Presten te Amtmanne, so Amtmannen te Futen, Futen te Lensmannen, Lensmannen te Likningsnemndi i Hyllesta Sokn. Soso skriv Amtmannen:
                       
Arendal 4de Septbr. 1879.
           
Fra Amtmanden i Nedenæs.
           
I Hyllestad Ligningskomissions Protokol er den seneste Forretning indført paa Sæterdalsk Bygdemaal, idet der endog er lagt an paa at gjengive alle dettes Egenheder i Udtalen. Sprogformen er derved bleven saa gjennemgaaende forskjellig ikke alene fra det almindelige Skriftsprog men ogsaa fra andre mig bekjendte Bygdemaal, at en nøiagtig Udskrift af det Protokolerede sikkert for en stor Del vilde være uforstaaelig for Enhver, der ikke har noget Kjendskab til Sætersdals Udtale. Saadanne Sprogøvelser kunne have sin Interesse, men høre ikke hjemme i offentlige Protokoller, i hvilke Vedkommende antages forpligtede til at bruge Landets fælles Skriftsprog, saaledes som ogsaa i den heromhandlede Protokol formentlig sket indtil ifjor.
           
Dette bedes Ligningskomissionen meddelt og ventes herefter iagttaget.         
                       
N. Bonnevie.
           
So stend det att i Likningsboki:
           
Aar 1880 den 9de Januar helt Hyllesta Sokns Liknignsnemnd Møte. - - - Styraren framla aa oplas: - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
           
3. Avskrift av eit Brev fraa Amtmannen, son av Lensmannen vart oplese for Likningsnemndi. Med Avsyn paa Hr. Amtmannens Skrivelse tok Styraren Norigs Grunnlog og oplas §arne 33, 81, 92; so forehelt han Likningsnemndi, at dei kunna no sjaa at til reinare Norsk mi skriver i offentlege Forretningar, til meir nøvt fyljer mi vaar Grunnlog, som slet inkje paabyd anten Dansk hell det sokalla Dansknorske.
           
Hr. Amtmannens Skrivelse grunnar seg inkje, som mi kan sjaa, paa nokon Logparagraf, og so lyt mi vite, at det er rettare aa lye sit Lands Log enn Embætsautoriteten.
           
Altso: mi brukar vaart norske Maal helst i offentlege Forretningar, der som mi tikjer at Norigs Grunnlog paabyd det.
           
Saave A. Ryssta, Grunde Olavson Austa, Eivind N. Hove, Knut H. Ryssta, Tarjer G. Ryssta. - Her ser Ein, at ein Amtmann au kann vera baanskjen. Og so ser Ein au det, at det finnst Djervskap og Mandom i Sæbyggjen enno. So skal De gjera Fleire.                                    
 
x.