[Til "Fedraheimens" Redaktør.]

Til Fedraheimens Redaktør. I Fedraheimen for 29de Mai i et Stykke om Kristiania Arbeidarsamfund staar bl. a. følgende:
 
1.      Det (dvs. Fædrelandet) slo her um Dagen paa, at nokre missnøgde Teglverksarbeidarar upp i Akersokni, som gjorde Staak, kastat inn Vindaugo og slo sund Bord og Stolar m. m., hadde lært aa fara slik aat i Samtalelaget i Arbeidarsamfundet.
2.      Baade Kr. Friele og V. A. Aubert veit elder burde iminnsto vita, at Styret fyr Arbeidarsamfundet aldri, korkje under Eilert Sundt og deim, som saman med honom stiftad det gamle Arbeidarsamfund, elder det Styret, som no er, og som Medlemerne vil hava, hev sett Arbeidararne upp mot Kapitalen elder sett nokot Slags Uppstyr i Verk.
3.      Dei (dvs. Redaktøren av Morgenbladet, Cand. jur. Kr. Friele og Redaktøren av Fædrelandet, Cand. mag. V. A. Aubert) talar um, at upplyste Folk, som til dessa anten hev voret med i Samfunds-Møte elder studt det paa annan Maate, no ufeilbarligt efterhaanden vil trække sig tilbage.
           
Jeg kan ikke være i Tvivl om, at De maa være fuldt forvisset om, at saadant er fremkommet i Fædrelandet, da De herpaa grunder (eller tillader en Medarbeider at grunde) den haarde Dom, at jeg skriver mod bedre Vidende, foruden en Del nedsættende Udtalelser om mig og Bladet. Men hvorledes De kan være kommen til denne Forvisning, er mig fuldstændig ufatteligt. Jeg maa antage, at der liggar en Misforstaaelse eller en Hukommelsesfeil til Grund.
           
Jeg tillader mig at anmode Dem om at tage frem de Nummere af Fædrelandet, hvorom der her kan være Tale (hvis De ikke har dem ved Haanden, skal de paa Forlangende straks blive Dem tilsendt) og gaa dem igjennem for at finde frem:
 
1.      Hvor Fædrelandet har sagt eller antydet, at de streikende Teglverksarbeidere har lært
aa fara slik aat i Samtalelaget i Arbeidarsamfundet.
2.      Hvor Fædrelandet har sagt, at Arbeidersamfundets Bestyrelse hev sett Arbeidararne upp mot Kapitalen elder sett nokot Slags Uppstyr i Verk.
3.      Hvor Fædrelandet har sagt, at upplyste Folk o. s. v. no ufeilbarligt efterhaanden vil trække sig tilbage fra Arbeidersamfundet.
           
De vil ikke i Fædrelandet finde nogen Udtalelse, der i mindste Maade ligner, hvad der i Fedraheimen er anført som Meningsytring fra Fædrel. Side.
           
Men dermed bortfalder jo ogsaa de Grunde, der har gjort det nødvendigt for Dem at antage, at jeg har skrevet mod bedre Vidende.
           
Jeg antager som sagt, at det hele beror paa en Misforstaaelse eller Hukommelsesfeil, og at De selv vil indrømme dette, naar De forgjæves har søgt, hvad der skulde begrunde de omhandlede Udtalelser; men da vil De vistnok ogsaa indrømme, at der her er begaaet en Uretfærdighed, der maa rettes paa.
           
Kristiania, 2den Juni 1880.
                                                            
Ærbødigst
V. A. Aubert.
 
 

Det gjer oss vondt, og me bed orsaka, at me hev gjort Hr. Aubert Urett. Endaa Fædrelandet uttalar Missnøgje med Styret fyr Arbeidarsamfundet (No. 40 og 41) um Samtalelaget hev det ikkje sagt nokot -, er det ikkje Arbeidarsamfundet og dess Samtalelag, det gjeng laus paa, men de radikale Blade. Det skriv: De radikale Blade, der opvigler Folket mod de rigere og bedre stillede, mod Regjering og Myndigheder, bør visselig alvorlig betænke, hvorvidt ikke den Udsæd, de saar, bidrager til, at vore Arbejdere gaar til slike voldsomme Udskejelser, som vi i den senere Tid har været Vidne til i vort Land. Det maa vera desse Ordi i No. 40 i Samband med Klagemaalet strakst etter yver farvet Sammensætning av Styret fyr Arbeidarsamfundet og det, at Samtalelaget gjev ut eit radikalt Blad, som me minntest og missminntest oss paa, daa me skreiv Notisen i Fedrah. um Valet i Samfundet. Bladet hadde me daa ikkje fyr oss. Me hev gjenomsett Fædrelandet fyr Mai Maanad og ikkje funnet nokot annat um detta. Det var derimot Morgenbladet, som talad um, at nokre Menn i Styret fyr Arbeidarsamfundet raser mod Kapitalen og set Arbeidarar upp mot Arbeidsherrar. Naar me hev skrivet dei, hev me ellest ikkje just meint Aubert & Friele, men konservative Bakstrævarar i det Heile. Ordet dei tyder, som aalkjendt er, man.