[Norske Landssvikarar.]

Norske Landssvikarar. Dagbladet fyr 21de ds. hev eit Stykke, Hvad der kan sendes over Grænsen, som er so godt og djervt, at norske Menn maa vera glade fyr, at det er framkomet. Me ligg her i dette landet og vassar i slik ei Myr av national Usseldom, at det er paa Tidi, at me tek til aa tala ut. Her er eit Ordrag or Dagbladsstykket: Der kan tvistes om, hvilken den Opfatning er, som inden Højrepartiet i Sverige er den raadende om Norges retslige Stilling i Unionen; men hvad der ikke kan tvistes om er, at der fra norsk fra vor egen Side gjøres utroligt for at dryppe, liste og smugle den Tro ind i de svenske, at hvad der hos os kan bære Navn af dannede og fædrelandskjærlige Mennesker kun har saare tarvelige Følelser for vort Lands Selvstændighed og Ære. Den 12te Januar skrev en Korrespondent fra Kristiania til Aftonbladet om den i Morgenbladet indtagne Artikel fra Gøteborgsposten, at hver dannet og fædrelandselskende Nordmand billiger, hvad i den er bleven sagt. Det var Dagen forud, Morgenbladet uden Bemærkning havde aftrykt Artikelen; den følgende Dag kom der en reserverende Note i Morgenbladet, og endnu inden Ugen var forbi, maatte Bladet ud med en af Opinionen fremtvungen, i de karrigste Udtryk affattet Protest mod den svenske Udtalelse. Det var altsaa den ene Dag, da man endnu forsøkte, om denne Fornægtelse af Norges Ret kunde bydes Publikum, eller om den var for sterk, at denne Korrespondanse blev affattet og sendt over Grænsen. Endnu før Morgenbladet blev tvunget til det første Skridt paa Tilbagetoget, skulde det i Stockholm proklameres, at det kun var de udannede og de, som ikke elskede sit Fædreland, der protesterede mod de mod os retsfornægtende Artikler i Gøteborgsbladet. - - Og hvor skulde det være muligt for en Svenske at tvivle paa, at den Følelse, som Korrespondenten paastaar er den raadende, ogsaa virkelig er det? Det ligger udenfor, hvad man almindelig kan falde paa, at En skulde ville sige noget usandt til sit Lands Skjændsel og Skam.