Christopher Bruuns Folkehøiskole.

 
Med al Agtelse for Amtsskolen tror vi dog, at de frie Folkehøiskoler har sin særegne Opgave at løse i vort Folk. Imidlertid har netop Oprettelsen af de offentlig understøttede Amtsskoler paa Grund af den billigere Undervisning, de saaledes kan meddele, bevirket, at Folkehøiskolerne, hvis Gjerning desuden endnu er mindre forstaaet, ialfald iden nærmeste Fremtid vil have vanskeligere for at bestaa, trods Ofre af Enkeltmand. Saaledes har Vonheims Skole i Gausdal krævet store personlige Ofre fra dens Lærere saavel i aandelig som materiel Henseende; men dette Forhold kan og bør imidlertid, hvad de materielle Ofre angaar, i Længden ikke vedblive.
 
Vi opfordrer derfor Landsmænd til at støtte denne Skole. Bruuns ”Folkelige Grundtanker” kan formentlig sætte ind i den Aand, hvori den drives. De som nu finder, at en Folkehøiskole, dreven efter saadanne Anskuelser, i det Store og Hele virker til Gavn, tænkte vi kunde være villige til – selv om de ikke i alle Enkeltheder deler disse Anskuelser – at tage sin Del med i og lette disse Mænds Arbeide for at vække sundt Aandsliv og fremme sand Dannelse hos vort Folk, ved at berede Skolen en bedre økonomisk Stilling. Som det af ”Oplandenes Avis” kan sees, er ogsaa allerede i selve Gausdal af en Del Mænd og Kvinder skudt sammen en Sum ved frivillige Bidrag til Skolen. Hertil opfordrer vi nu alle, som maatte være enige i det ovenfor sagte, at slutte sig ved at yde Bidrag – Størrelsen saalangt enhvers Lyst og Evne rækker – enten en Gang for alle eller aarlig. Alle Bidragydende vil blive Medlemmer af ”Vonheims Folkehøiskoleforening.”     
 
Saafremt en saadan Forening kommer istand, tænker Indbyderne foreløbig at indsætte en Bestyrelse med Sæde paa eller i Nærheden af Lillehammer, indtil der ved næste Folkemøde paa Lillehammer kunde holdes en Generalforsamling, der vilde have at vælge Bestyrelse. En saadan Generalforsamling kunde afholdes hvert Aar samtidig med Folkemødet paa Lillehammer, hvor Regnskab aflagdes af Bestyrelsen, samt Beslutninger fattedes om Anvendelse af Foreningens Midler.
           
Disse har vi nærmest tænkt os brugte til Lærerløn samt til Bidrag til Kost og Logis for ubemidlede Elever – fri Undervisning bliver ifølge Lærernes Erklæring i Tilfælde af Trang meddelt - ligesom ogsaa til Lærehjælpemidler: i det Hele, saavidt man rækker, til paa bedste Maade at fremme Skolens Bestaaen og Trivsel.
           
Bidragene, for hvis Modtagelse der vil blive offentlig redegjort, bedes sendte til Gaardbruger Th. Fliflet, Faaberg pr. Lillehammer, eller indbetalte til Indbyderne paa de respektive Steder. De aarlige Bidrag, som nu tegnes og indsendes, bliver gjældende for 1879.
 
Joh. Lange,      M. Lyng,                     Th. Fliflet,
Prest,               Spinderimester,            Gaardbruger,
Lillehammer.    Lillehammer.                Faaberg.
 
C. Kamstrup,               Guttorm Berge,
Udskiftningsformand, Gaardbruger,
Faaberg.                      Østre Gausdal.
 
Eyvind Hage,               P. Kraabøl,                  F. W. Heyerdahl,
Gaardbruger,               Gaardbruger,               Foged,
Østre Gausdal.             Vestre Gausdal.           Nordre Aurdal.
 
L. Listøl,                      Sofus Arctander,          C. Borch,
Storthingsmand,           Storthingsmand,           Billedhugger,
Sætersdalen.                Nordland.                    Kristiania.
                       
Arne Garborg,             L. M. Lindemann,
Redaktør,                    Organist,
Kristiania.                    Kristiania.
                       
Jens Rolfsen,                Karl Seip,
Agent,                         Kand. theol.
Kristiania,                    Kontor Prinsensgade 2 c.         Kristiania.
 

 

Frå Fedraheimen 21.12.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum