Kristiania, den 29de Oktober 1878.

 
Bøker. " Maalreisningen her hjemme, belyst fra Udlandet. Foredrag af Hans Ross ved amtslærermødet i Skien i Juni 1878."
               
Detta Fyredraget av ein av vaare fyrste Maalkjennarar – ein Maalkjennar so stor, at endaa Prof. J. Storm, som hellest ikkje trur paa stort "andre" enn seg sjølv, vyrder honom og set honom upp ved Sida av Aasen som ein "Undtagelse blandt Maalstræverne" – vil gjera fælt godt ovanpaa all denne feite Halvkunnskapen, som me i desse Dagar ser gjerer seg breid i Motstrævarbladi og millom visse Autoritetar. Fyredraget umhandlar Upphavet aat dei fleste evropæiske Maal, og greider det ut stutt og upplysande. Og Hr. Ross finn ikkje nokot i den aalmenne evropæiske Maalsoga, som kann brukast til Prov paa, at vaar norske Maalreisning er "umogleg" o. s. fr., tvert imot. "Ethvert af de nyere Skriftsprog har", segjer han, "saavidt man kjender deres Tilblivelse, engang været et Almuemaal, der, som oftest samtidig med en Løftning af før mere tilbaketrængte Samfundslag, er blevet et Dannelsens Sprog og har reist sig og sprængt og skøvet tilside et tidligere Kultursprog, - ligesom Barken fra i Aar, som nu leder Livssafterne op i Træet, vider seg ud og sprænger og skaller væk tidligere Barklag. Dette sker med et Slags Naturnødvendighed". At det maa ganga so i Noreg med, finn han rimelegt. "Der findes i vort Land ingen større sammenhængende Befolkning, som taler "Fremmindmaale", Dansken. Selv vore Byers Almue taler væsentlig norske Maalfører, med Undtagelse af den ældre Slægt af Almuen i Bergen og, i mindre Mon, i Kristianssand. - - Det tynde danske Lag over vort Samfund er so gjennembrudt af fremstikkende Norsk, at det vil forholdsvis let skalles af, naar Norsken engang tager Vekst".
               
Ross legg seg serlegt um aa visa, fyr det fyrste at det Skriftmaalet, me hev, etter all evropæisk Talebruk er Dansk (og ikkje Norsk), um det enn ikkje altid er fullgod Dansk, - og fyr det andre, at Maalet aldri kann verta Norsk paa den "dansknorske" Vegen dvs. ved aa innføra "Norske Ord og Vendingar" i Dansken. Og han viser detta so klaart, at det er raadlaust aa finna gjeldande Motgrunnar. Serleg forvitneleg og upplysande er hans Utgreiding um det nye Uppfund, som dei no kallar det "landsgyldige" Maalet (den landsgyldige norske Udtale av det danske Sprog"). Det vil", segjer han mill. A. "blive vanskeligt at paavise, hvor dette "landsgyldige" Sprog høres. Fra Prækestolen? Der lyder omtrent aldrig de haarde Konsonanter; der er desuden indkommen en engelsksmagende Udtale af a næsten som ä og af ø i Ord som "op" og "om" næsten som Engelsk "up" og "um", foruden andre Mærkværdigheder. I Høiesteret? I Overlæreres Udlægninger for vordende Videnskabsdyrkere? Eller daler det ned fra akademiske Kathedre? I Theatret høres det kanske, - da bliver det nærmest Bergensk, da omtrent alle Skuespillere talar som "bra Manns Barn" fra Bergen, og Kristiania-Sproget paa Scenen mødes af Kristiania Publikum med Skoggerlatter. I hvilken af alle vore Opkomlings-Byer skal vi lede efter det "landsgyldige" Sprog? I Hammerfest? I Haugesund? I Mandal? I Larvika lell? I Embeds-Kolonien "Moille"? Kommer det som i de gode gamle Dage fra de snille Kristianssanderes sammenknebne Organer? Eller høres det i de Trondhjemske og Kristianssundske "Piers" Mund? Eller fra "Synner" af det "Kjyd"-spisende Stavanger? I den store Parveny [Uppkomling] Hoved- og Hjertestadens Middagsselskaber kanske dog alligevel . . . Men hvorfor servere da pæne Fruer altid med Kjød? Er de bange for, at "Kjøt elder Kjøtt skulde have Smag af Torvet elder Gaten? De serverer dog til Hverdags med "Pepperot-Kjød" (!) og smiler lidt af de naive Egders nu gammeldagse Tale om "Pebberrods-Kjødd" som god "Mad". Og hvad siger saa de "landsgyldige"? Siger de "Sjib", "Sjibb" eller "Sjip"? Sjibbruddet" eller "Sjibbrude" eller "Sjipbrote"? Siger de en "Brud"? "Led" eller "lei", "bred" eller "bre" eller kanske "brei", "rede" eller "greie", "Redekam" eller "Greiekam"? "Meget" eller "meket" eller "møe"? ”Havde" eller "hadde"? Jeg "viger" eller "viser"? "Bedre" eller "bære" eller "bætre", et "Tau" eller "Taug" eller "Tog", "Flid" eller "Flit", - "god" eller "go", "spørge" eller "spørre", "Bøgeskoven" eller "Bøkeskogen"? "Dødens Le" eller "Dødens Lja" eller "Dødens Jaa"? "Zions Høie" eller "Zions Hauger"? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at Morgenbladet her for nogle Aar siden trakterede Publikum til hver Mandags-Frokost med "Gjødsel i Smaahauge"; men det var nu ligesom en saa hjemlig og fortrolig Ting det". –
               
"Aa nei – en landsgyldig Udtale af vort Bogsprog existerer ikke, ligesaalidt som nogen "Dansk-Norsk" Sprogform. Kristiania-Sproget, specielt, er et løierlegt Miskmask af Former, halvt fattigfornemt Udvalg, halvt flot Sammenrøre, uden Liv og organisk Princip, dertil baaret frem af et sjælløst Foredrag . . . Intet Under, at en udenlandsk Sprogmester 1), som havde ofret vel et halvt Aar paa at tilegne sig Dansken og endnu længer paa Svensken, og som talte Dansk som en Kjøbenhavner og Svensk som en Upsalienser, sagde, da man spurgte ham, og han ikke havde benyttet den Maaned, han havde været i Kristiania, til ogsaa at lytte efter, hvordan man talte der -: "det var ikke noget at høre paa, - det var ikke noget Sprog." - - -
               
Det vesle Heftet inneheld ei forunderleg Mengd av forvitnelege Upplysningar og fine og skarpe Merkjingar, so Ein lærer meir av aa lesa desse 18 Sidur enn Ein hellest er van med aa læra av lange Bøker. Det var godt gjort av Ross aa senda ut denne Boki. Ho kjem væl med fyr mange, og ho er so billeg – 20 Øyrur – at ho kann koma i Henderne aat snart sagt alle lesande Folk i Landet. – Det, me her uppe hev prentat av, kann vera til ein Prøve.
 
1) Henry M. Sweet, trur me.
 
Bldst.
 

 

Frå Fedraheimen 30.10.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum