Namnebotssaki i Thinget.

Or Komite-Indstillingi:
 
Det maa udentvivl erkjendes, at Skrivemaaden af vore Gaards- og Stedsnavne ganske vist har udviklet sig paa en lidet heldig og lidet harmonisk Vis.
 
Dels har en enkelt, lidet almindelig Dialektform paa sine Steder slaaet sig fast i Matrikulen, og dels – hvad der har havt en ulige stærkere Indflydelse – har den Omstændighed, at de Mænd, hvem det nærmest har paaligget at føre de offentlige Navnefortegnelser, i et meget langt Tidsrum af vor Historie vare danskfødte eller havde modtaget sin Uddannelse i Danmark, bevirket, at Stedsnavnene jevnligen er blevne opførte under Paavirkning af et Lydsystem, forskjelligt fra det, under hvilket de vare blevne til og levede paa Almuens Tunge. Dette Sidste har igjen tildels havt en tilbakevirkende Indflydelse paa Bygdeudtalen, og Forvirringen er herved bleven end større.
 
Naar det saa tillige erkjendes, at Stedsnavnene i Regelen ere en mere umiddelbar Levning fra Fortiden end Sprogstoffet i sin Almindelighed, at de paa mange Maader ere knyttede til vor Historie og betydningsfulde for vor Nationalitet, samt i det Hele en Arv fra Fædrene, der fortjener Opmærksomhed, er der utvivlsomt Opfordring til at drage Omsorg for, at deres Skrivemaade ved Redaktionen af den nye Matrikul bliver paaagtet.   
 
Komiteen formener ogsaa, at Tidspunktet for en Revision i denne Retning nu er ulike gunstigere end nogensinde tilforn. Paa den ene Side er nu Tusinder af gamle Skjøder og Brevskader (Diplomer) samt de vigtigste af de gamle Jordebøger blevne tilgjængelige og Adgangen til i stor Udstrækning at kjende Stedsnavnenes Form til forskjellige Tider derved i meget væsentlig Grad lettet. Paa den anden Side ere de norske Dialekter og disses Forhold til Oldsproget nu gjorte til Gjenstand for omhyggeligt og grundigt Studium, hvis Resultater foreligge i Værker, der i ganske betydelig Grad maa befordre Muligheden for at udfinde, hvorledes Navnene bør skrives.
 
Vistnok er det saa, at mange Navne ikke findes i de gamle Dokumenter, dels fordi de ere af nyere Oprindelse og dels fordi der ikke til vedkommende Sted knytter sig nogen skriftlig Efterretning fra gamle Dage; at fremdeles ikke faa ere ganske uforstaaelige, dels fordi de hvile paa Sprogrødder, om hvis sande Betydning man har Vanskelighed for at danne sig en klar Mening, dels maaske fordi de skylde ganske tilfældige Omstændigheder sin Tilblivelse, men det tør vel med Sikkerhed antages, at det desuagtet med de Hjælpemidler, der nu staar til Raadighed, vil være muligt i meget stor Udstrækning at restituere de fuldstændigt forkvaklede Former og at bringe Skrivemaaden af Navnene i Almindelighed i nærmere Forhold til Udtalen. Sagen har tidligere været behandlet af nærværende Komite, som dengang udtalte sig i samme Retning som ovenfor antydet. Af den Indstilling, som dengang afgaves, tror man at burde optage Følgende:
 
"I Følelsen af den Betydning, som Gaardsnavnenes Skrivemaade har, tror Komiteen at burde dvæle noget ved denne Side af Forslaget og korteligen fremstille de Grundsætninger, hvorfra der ved en Revision af denne formentligen bør gaaes ud.
 
Det forekommer den da for det Første klart, at man paa engang imødekommer baade Fortidens og Nutidens berettigede Krav, naar man ved Skrivemaaden af Navnene lægger Almuens Udtale af disse til Grund. Denne vil ialfald, naar den behandles konsekvent efter Reglerne for det norske Folkesprogs Lydsystem, som oftest ikke fjerne sig særdeles meget fra den oprindelige Form, paa samme Tid som den svarer til det Sædvansmæssige og Tilvante. - -
 
Komiteens ovenfor nævnte Udgangspunkt leder den fremdeles til at anse som rigtigt, at Restauration af ældre Former ikke er ønskelig, medmindre saadan kan finde Sted uden i iøinefaldende Grad at forrykke Navnets nuværende Lyd. - -
 
Komiteen antager fremdeles, at det ved Revisionen af Gaardsnavnenes Skrivemaade bør haves for Øie, at det samme Navn i Rigets forskjellige Dele bliver skrevet paa samme Maade. Gjennemførelsen heraf vil vistnok støde paa Vanskeligheder, og navnligen ville vel Kollisioner med det ovenfor antydede principale Udgangspunkt ikke altid kunne undgaaes, men det antages dog, at Maalet i temmelig stor Udstrækning vil kunne naaes uden at tilsidesætte berettigede Hensyn". - -
 
(Meir.)
 

 

Frå Fedraheimen 29.06.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum