Gurine Jonsdatter Egseth, 9.5.1888

Egsæth Den 9de mai 88

 

Kjære Farbroder!

 

Da omstendigheterne gjør, at jeg må skrive til dig, så vil jeg for det første fortelle Dig hvorledes vi lever her hjemme.

Vi lever Gudvære tak vel med hilsen allesammen forsåvitt som jeg ved. Min Moder går nu derborte og helder mod graven, men hun synes være brav endnu hun, og det synes vidst alle Gamle at være.

Her er nu svært stygt vejr hvær dag, idag er her Nordvest og sne og det er nu snart mitten af Mai måne, vi har pløjet i 2 dage men idag er vejret så fælt at vi får ikke pløje, men vi får håpe det bliver godt vejr når Gud vil.

Ja jeg haver formedelst min Søn en bejæring til Dig Farbroder, det er en så forunderlig Bejæring at Du vil vist lee ad mig, men det er ikke fritt for, at jeg intreserer mig for det selv, derfor er det jeg skriver. Det er nemlig et instrument, et husorgel jeg vilde bede Dig om at kjøbe ham, han haver ikke såmeget penge selv at han kan kjøbe sig et, og Faderen vil ikke kjøbe. Han haver adskjillige gode anlegg til musik det ved jeg av det at han haver havt en Feolin, og han lærte godt, men jeg syntes at den var så fristende til synd, og derfor haver han nu solgt den. Men nu vil han absolutt have sig et orgel og derfor så lovede jeg ham at skrive til Dig.

Ja jeg vil nu slutte mit simple brev med en kjærlig hilsen ifra os allesammen.

Gurine Jonsdatter Egseth

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]