Anders Hovden, 25.4.1889

Stockholm 25de april 89.

 

Kjære Ivar Aasen!

 

Jeg maa ofte tænke paa dig og din godhed mod mig. Hvis ikke du havde været saa snil mod mig, saa havde jeg hverken været her eller andresteds med slig hygge som nu.

Reisen hidover gik bare deilig. Opholdet her i paasken har været meget morsomt. Hos mit værtfolk Liljedahl, er jeg allerede som hjemme. Vi er en liden koloni af maalmænd her i ministerhotellet: statsraad Haugland, Liljedahl og – mig med bagerst paa halen. Jeg har trasket rundt efter bedste evne i byen forat se mig om. Til Belmanns monument valfartede jeg først. Det er en vakker by med megen moro i. Men vi føler kongens nærhed meget mere her, end vi er vante til. Paa jernbanekupeerne staar det kongl. post, paa hver bro i byen staar der en gylden krone; det er kongl. theater og kongl. opera, her er kongl. for og kongl. bag. Her fødtes en søn paa slottet, man skjød, saa ørehinderne har ondt af det maanedvis. Kongens søster døde nogle dage efter – hele byen er klædt i sorg – endog jeg min letsindige stakkar maa paa grund af mit bosted iklæde mig de vesle svarte fillerne mine, skjønt jeg aldrig nogengang har seet den afdøde og ikke endnu ved noget af hendes fem navne. –

Idag havde vi lærd visit hos os – hr. «folkehøiskolestyrer» M. Skard, som han kalder sig. Han havde slængkappe og ny, fin silkekalot. Han hører til de store, profeterne i Gausdal, og han har da vel ogsaa med seg et fond af frugtbare tanker fra profetskolen til at belære broderlandet med.

Jeg har saamæn ikke tænkt at høre paa hans foredrag om børneopdragelsen, jeg vil hellere tage mig en middagslur imens. Liljedahl er en nobel mand, en fornøielse at være sammen med. Vi taler meget sjelden om politik, da vi er uenige. Her kommer mange grever og baroner, og det er «hurra me rondt» med bukning og spetakkel; men vi forsøger ialfald at bevare en norsk ro og værdighed, om vi end kanhende undertiden ikke gjør det saa elegant eller rigtig som det burde være.

Du har fået nok af vrøvlet mit nu. Jeg hilser dig inderlig kjærligt og ønsker dig alt godt og haaber at se dig igjen frisk og kvik som før.

 

Din hengivne

Anders Hovden

 

Liljedahl beder mig hilse dig så flittigt!

 

 

[Brevet er publisert med løyve frå familien]

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]