Eirik Sommer, 7.11.1861

S.T.

Hr. I. Aasen!

 

Deres ærede Skrivelse af 29de f.M. skylder jeg herved at aflægge Dem megen Tak for. Deres Bemærkninger ere stedse belærende for mig; thi hverken naar jeg tilstrækkelige Kilder eller formaaede i Tilfælde at benytte dem saaledes, at jeg vandt saa gode Oplysninger. Havde jeg bare været saa nær Dem, som jeg er langt borte! Men jeg er ogsaa meget træg til Brevskrivning.

Hvad den forhandlende Sag angaar, saa maa De vel nu, hvis ingen uforudseet Hindring er indtruffen, have modtaget det hele Manuskript til Noregs Saga, hvilket jeg afsendte tilligemed indlagt Skrivelse og medfølgende Adressebrev med Dampskibet "Bergen", der afgik herfra den 18de Oktbr. (Bagefter syntes jeg at huske, at Brevet var dat. feilagtigen den 17de Septbr., saaledes er jeg stundom ude og svæver). Efter Deres Oplysninger vilde jeg nu vælge Former som følger: For Krig helst "Herstrid" ialmindelighed og adskillige av de andre Ord ved passende Leiligheder. Hernad staar saaledes paa mange Steder mindre rigtigt. Borgarstrid skulde været brugt. Ligesaa Aagang el. Aasøkning. Begrebet Angrebskrig har jeg senere udtrykt ved Omskrivning. (I Tilfælde helst "Verjostrid"). Ved Spørgsmaalet om "Flugt" har jeg maaske været noget i Listen. Jeg har nemlig meent og brugt Flott, f., ikke den gamle, fulde Form Flotte; skulde "Flugt" søges undgaaet, da helst "Flutt" til Adskillelse fra "Flott" af flyta, dernæst Røming. "Heilage" hellere end "helge". Af "Kongarike, Kongsrike, Konungrike" veed jeg ikke hvilken Form. Begrebet (som formentlig er en Egenskab ved Rike og saaledes ikke egentlig Eiendomsbegreb) kræver maaske den sidste Form, den næreste Sammensætning. "Hovud" maa nok alligevel skrives saaledes. Ligesaa maa vel "Arbeid" bruges, naar ikke et andet Ord passer godt med Sammenhængen. Berøglisvisur vilde nu helst gjengive med Bernæles el. Fritalar-Visa. "Stortykke" synes jeg er gjildt istf. Ovmetnad. "Stjup" (fader osv) – hellere Styv el. Styp men hvilket helst veed jeg ikke. Med den forklarende Anmærkning vil "Stam" maaske kunne bruges? Det stærke Verbum stemma har jeg aldrig hørt brugt, jeg har forgjeves spurgt efter det og tror ikke det findes i Trøndelaget anderledes end svagt: stemm(a), stemt(e), stemt. NB. Om "Stam" burde skrives Stamm (maaske mere efter Udtalen), ved jeg ikke. "Grov" burde vel rettes til Grav. Jeg har meent og brugt Taug, n. men tænkt ogsaa paa Tog og Tov, n. uden ad vide, hvad rettest var, nu er det ligetil, at jeg foretrækker Tog, n. Fare hellere end Far (Nordfare, Jorsalfare). "Løva", ja. Olav Gudbrandss. Tiln. Ugjæva burde vel forklares ved en Anm. som saa: Ugjæva, same som Uheppa. Formen "Tydsker" burde vel da foretrækkes, el. Tydsk? Det var vist vist ogsaa bedst greie fra seg de fremmede Navne saaledes, som De mente. – Slige Rettelser, og vist ogsaa flere til, har de vel være gjorte i Skriftet. Men jeg synes ikke at kunne bede Dem gjøre disse ovenpaa de mangfoldige Rettelser og Forandringer, som allerede forefindes. Fattigdommen, som er "ein laak Studnadsmann" tog reent ifra mig Valget, saa jeg fik ikke gjøre Skriftet bedre færdigt ved en Renskrivning. Jeg har, foruden at jeg selv ved Sygelighed og tillige ved Samvittigheds-Skrupler (frygtelig Ængselse og Gru for Mangel paa Kald til Skolegjerningen) har været ræt ude af Stilling, ogsaa havt min syge Fader at forsørge i omtr. 1 Aar; Hjælpekilderne vare ganske udtømte og ville nu ogsaa snart atter udtømmes, hvis ikke Herren har en Udvei i Baghaand. Dette var Aarsagen til, at jeg maatte skille mig saa snart med Noregs Saga. Gid det ikke maatte volde for stor Uleilighed! Jeg ønskede gjerne, naar Tiden falder saa for Dem, at faa høre lidt, om Skriftet er fremkommet til Dem, og om de øvrige Omstændigheder. Jeg maa vel spørge Selskabets Best., om det bifalder en Paaskrivning paa Bogens Titelblad om at den er udgiven med Understøttelse fra Selskabet f. F. Fremme – hvad mener De? I Tilfælde, at jeg ikke gaar Glip af denne Paategning, saa er det lidt vanskelig at stile, hvad Selskabets Benævnelse angaar, hvilket ikke burde staa aldeles paa Dansk. "Utgjevi med Tilstudnad fraa Folkarupplysingar-Selskapet, Selsk. fyre Folkaupplysingar Fremja"? Genitiv paa s kan vel ikke bruges, da "Upplysing" er feminin. Umeddelbar Sammensætning er vel heller ikke brugbar (Folkaupplysingsselskabet)? – Da De ventelig har modtaget mit forrige Brev, faar jeg nu slute hermed. De hilses flittigst fra

E.T. Sommer

 

Thjem, den 7de Novbr. 1861

 

NB. Efter Fagerskinna synes Erling Skjalgssons Gaar at hede Sola og Navnet Kristina at burde skrives Kristen.

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]