Eirik Sommer, 28.9.1861

28/9 61

 

S.T.

Hr. I. Aasen!

 

Da jeg nu har bragt Manuskriptet til "Noregs Saga" tilende og atter gjennemgaaet det, saa at jeg har kunnet oprætte de Ord, hvorom jeg er i Uvished, maa jeg, i det jeg sender Dem Listen over disse Ord, bede Dem om den Godhed, at De ville give mig den Oplysning, som kan gives, desangaaende. Jeg har sat Halvparten af hver Side aaben, om De derpaa vilde skrive Deres Bemærkninger om hvert Punkt. Vistnok findes endnu Adskilligt i Skriftet, hvorom jeg var i Uvished, og jeg veed vel, at De kommer til at finde Mangt mindre rigtigt; men det samme vilde nok blive Tilfeldet, om jeg holdt ved med Skriftet i mange Aar, og der sidder jo heller ikke en Ivar Aasen inden hver Vegg, hvor "Noregs Saga" maatte komme. Mange maa nok tage Adskilligt for godt, som de vilde laste, om de kjendte Maalet bedre. Jeg trøster mig dermed og tror tillige, at Sprogformen maa gaa an saaledes, som den nu findes i Skriftet. Skriftet mangler nu altsaa kun Anmærkninger; men disse vil jeg ikke vel kunne gjøre, førend jeg faar Deres Bemærkninger. Det vilde defor være særdeles heldigt, om Tiden falder sig saa for Dem, at De kunde yde mig denne velvillige Bistand boget snart. – Den Deel af Manuskriptet, som var hos Dem, er maaske nu underveis hid, og det var ønskeligt, om jeg snart fik det fat og fik gjøre det færdigt; jeg stunder nu ret meget efter Enden paa dette Arbeide. Eg vil bidja Dykker, at De vil inkje tykkja paa meg fyre alt det, eg møder Dykker med. De maa liva so væl!

 

Trondhjem, 18. Septbr. 1861

Ærbød.

Erik Somer

 

E.S. Jeg tror, det var i Slutningen af Aug., jeg sidst skrev Dem til.

 

 

1. Hovud. Jeg havde stor Lyst til at skrive "Hauvud" efter Udtalen.

2. G.N. flotti. Mon Flott, el. Flotta, f. eller Flutt, m.? ( - af flya). Maaskee i Renn, Undanrenn?

3. Aatganga el. Aatsakn. el. Aatak (Paatak?). Mon noget af disse el. hvilket andet maatte kunne bedst bruges istedetfor "Angreb"?

4. Mon ikke "Hernad" kan bruges istedetfor Krig, eftersom Krig er en Art af Strid og saaledes maaske burde have et eget Navn?

5. For "Angrebskrig" (hvilket Ord jeg har Brug for) er jeg i Forlegenhed for et Udtryk; jeg synes ikke at faa det til ved Sammensætning af nogle af de ovenfor omspurgte Ord, f. Ex. Aataks-Hernad (utydeligt).

6. Heilag-Olav. Gaar det an, eller maaske hellere Helge-Olav? 2) Olav hin Helge synes jeg bedre om end – hin Heilage; mon det er brugbart?

7. "Helge" har jeg være paa Vei til at bruge i Betydning af Helgen, men har nu foretrukket "Heilagmenne" eller maaske Helgmenne, Helgemenne; hvad mener De?

8. Formen "Konung"-en vilde jeg gjerne fastholde i Ent., men i Fl. og Sammensætning med et følgende Ord har jeg sammensat den til Kong, saa som Kongsmenner, Kongarike, Konga-Arv. Kongar, -ne;

9. "Stjupfader" er vel ikke ombytteligt med et lettere Ord?

10. "Arbed" tror jeg at maatte heller bruge end "Ervede, Arvede", hvis ikke Erbede gaar an. (I Guldalen: Erbé)

11. "Taug" skulde maaske hede Tov? "Streng" og "Kadle" synes mange Steder for ubekjendt. – Tovkadle?

12. Mon Stam, m. ikke kan bruges lig "Dæming" (I Skaun: Stam = "Kvenna, dam".).

13. Mon "Ovmetnad" lader sig bruge i Betydning af Hovmod? Eller kjender jeg intet andet Udtryk for det Begreb; – "Storlæte" er nok for svagt.

14. "Bersegles-Visor", er ikke det bedre en Bersøg-, da "søgn" ogsaa er blevet til Segn.

15. "Grov" har jeg foretrukket for Grav. I Sammesætn.: Grav- ("Gravstein").

16. "Ein Løve" eller "ei Løva"?

17. "Far", m. har jeg foretrukket for Fare ("Jorsalefar", "Krossfar"); maaske dog "Fare" er bedre?

18. "Gyld, -t" maa vel bruges for forgyldt?

19. Olav Gudbrandsson Tilnavn "Ulykke" synes jeg mindes etsteds at have læst "Slysa"? men jeg har desværre ikke Saga i Oldsproget, saa jeg kunde eftersee det. Jeg har skrevet "Uheppa".

20. Laavard? el. Lavard? (Sigurđr Lávarđr.)

21. Lanlendinga-Ufred (for Borgerkrig)?

22. For "Tydsker" har jeg skrevet "Tydske"; pl. – ar. Mon det er bedre en Tydsk, -ar.

23. "Fredsemja" (Fredslutning)?

24. "Vedd" har jeg brugt istedetf. Pant.

25. Fremmede Mænds Navne, som ogsaa ero brugelige i det norske Maal, har jeg skrevet efter norsk Skrivemaade: Stein Sture, Ivar Lukka ("Lykke"), Vinsent Lunga ("Lunge"). Det danske "Gyldenstjerne, Gyldenløve" veed jeg ikke, hvad jeg skal gjøre ved, om jeg skal skrive det: Gullinstjerna, Gullinløve, -løva, – eller lade det staa paa sin Dansk? For "Huidfeldt" har jeg "Hvitfeld". Ligesaa har jeg "Hartvig, Ludvig, – Hannibal Sehested", "Korfits" osv. Men Anthon, - ius; Andun.

26. "Hanseaterne" har jeg nævnt "Hansamennerne, dei tydske Kaupmennerne, dei tydske Hansamennerne". (Forklaring om Hansaforbundet er forudskikket).

27. Kaupenhamn, Roeskelda? Femern? Dunnkjeila (Dynekilen)?

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]