A. Larsen, 7.3.1868

For længere tid siden tillod jeg mig anonymt at tilsende Dem en liden samling av reminiscencer fra min hjemstavns dialekt. Da jeg nu – af en bemerkning i overlærer Knudsens bog om målstrævet – ser, at en ny udgave af Deres Ordbog er ivente, så har det faldt mig ind, at forsåvidt der iblandt ovennævnte småting skulde være et eller andet, som De kunde have brug for, men om hvis rigtighed De muligvis ikke var ganske overbevist, kunde De nære større tillid dertil, når det kom fra en navngiven mand end fra en anonym, og tager mig derfor den frihed herved at navngive mig, eftersom de grunde, jeg tidligere havde for at ville være anonym, nu er faldne bort, idet jeg tillige tilføjer et par småting, som siden har faldt mig ind. At altsammen – forsåvidt ikke udtrykkelig anderledes bemærket – tilhørte den ørkedalske Dialekt, er formodentlig overflødigt at fortælle den, der er så fortrolig med alle norske Dialekter. Jeg tegner mig

Deres ærbødige

A. Larsen

cand. philol

 

Kbhavn d. 7 Marts 1868

 

Annsåmå. Jeg har en dunkel Erindring om et sådant verbum, i betydningen: iagttage, men er ikke vis derpå (ligesom min hukommelse i det hele nu begynder at slå lidt fejl, hvad de norske dialekter angår, dog skal jeg i det følgende altid bemærke, hvor jeg ikke er vis i min sag).

Bakslag. Å kom på b. figurl = falde i ryggen, komme uventet over En.

Bikk (udt. békk). En liten bikk = en liden slump, som er igjen af en større (fast) masse, f.ex. af en klump Smør, af en høstabbe.

Bissen! Kælenavn til hunde.

Bleikfis, foragtl. En som ser meget bleg og dårlig ud.

Brødfør, duelig til brød. Om kornet er meget dårligt og umodent, kan det dog endnu være brødført.

Bruse, forekomme i sammensætningen: bukkebruse, som er et almindeligt navn på bukken i ammestuesproget.

Brett, også subst, f. ex. i: skibrett. Man taler også figurlig om, at man ikke kan få nogen bretting på noget eller på En, ɔ: ikke faa nogen bugt med, ikke få noget til, som man vil have det. Også i det dannese sprog tales om f. ex. Brett på en Bog (= Æseløre); at lægge Brett på = lægge Vegt på.

Dalk, = en klodrian (med sit arbejde)

Dank (kobberdank) = svensk: slant

[Disse to] tilhører måske mere det dannede end almuesproget.

Dominere = støje, larme.

Dón? jeg synes, jeg erindrer: "i én dón" = med engang, i en fart, uden stands, og: de æ én dón," = det er, "eins Bier", men jeg kan ikke indestå for nogen af delene.

Dott, m.= en tusselad (måske ikke egentlig almuesprog)

Dynk, v. = fugte, også nordenfj.

Dyr fuld = aldeles fuld, bredfuld

Dørravippa, spg. = Mavesyge

Fång, De æ te fångs = det er at få

Flóks, v. intr. (helst om fruentimmer) føre støyende, letsindig kommers (med mandfolk) = engl. romp.

Fnask? ikke et fnask = ikke et gran (kanske jeg løber surr i det svenske?)

Forte. Ialfald i det dannede sprog siger man, at et ur "fórter sig", når det vinder.

Frampå, adv og præp. = foran på, forantil. Aa snakk frampå = gjøre tilnærmende hentydninger til noget, man gjerne vil have foreslået.

Fyk. Få fyk (søndenfj.) = få børst, blive jaget væk i en fart.

Fynd, tyndt dødt vissent Græs (f. ex. sådant som står igjen på marken fra det forrige år.)

Fælastall, Stald til at huse fremmede heste i.

Gaptrast, spg = en Gap.

Grum (udt. grómm) adj. (i Betydn. helig) er også alm. i Ørkd. således navnl. når man roser børn = artig, f. ex. han æ så grómm han! grómmeguten min! ofl.

Herkje, n. også i Ørkd.

Dallt, n. har en ubestemt betydn af: en Klodrian, Døgenikt, eller l. Således er der en Rægle: "Ola Dilt, Ola Dalt, Ola Spekkesill å salt."

Jerke, m. en Hævelse eller Knude på Siden af stortåen.

Kant, på en K. = lidt beruset

Kjøjte? I Morgenbladet 12/1 67 står: "Kullekjøjte" (? = kulsvierhytte)

Kløkk, adj. også i Ørk.

Knert, m. spg, = Dram (kanske ikke egentl. almuesprog)

Knustr, v. = knuse aldeles, i knas.

Krók. Trækk krók (fingerkrók)

Kjærringdaue, m. er et spotnavn på et slags mager hvidost (men jeg ved dog ikke, om det egl. hører hjemme i Ørkedalens almuesprog)

Kjør: i eitt kjør.

Lave, m. = Sv. loke, f.ex. de va en heil lave me bló på golve.

Lø, skruvlø, f. en flad jernstang med flere skruehuller af forskjellig størrelse, til at lave skruer i.

Moldókse, et slags mark (regnorm) som er meget større end de almindelige

Monnå på, også trans., med hesten som objekt.

Ovom, ovenfor.

Póll, m. Boblen, sted hvor vandet sees at stige op, boble op, fra bunden.

Raning, m. = rad.

Rasshol, n. rumpehul.

Rårand (i brød) = Sv. dødrand

Rivihjel, m. En som farer voldsomt, uvarligt fram (? almuesprog)

Rør, Lyske; jeg synes altid jeg har hørt det udtalt således, og ikke: røyr.

Skære (en kalv) = slagte

Skelmått, adj. (om føret), når det er glattere, end det ser ud til (sv. lønhalt)

Skvælete, skvæleri = kjælen, kjælenskab, blødagtig, frygtsomhed (tilfører nok kun det mere dannede sprog)

Slarka, pl. foragtl. benævnelse på tøfler med nedtrådte hæle (er nok throndhjemsk hverdagssprog)

 

[Merknad EH: Til oppslagsordet "Lø, skruvlø" er der ein illustrasjon]

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]