427 Georg Julius Justus Sauerwein, 16.11.1885

Til Dr. Sauerwein.
 
En af vore Venner har nylig paamindet mig om, at jeg burde have sendt Dem en Hilsning eller skrevet nogle Ord til Dem, og dette var da ogsaa rimeligt nok; thi jeg maa da virkelig tilstaae, at jeg alt for længe har forsømt at lade Dem høre noget fra mig. Aarsagen er nu deels den, at jeg jævnlig er bleven hindret ved disse Afbrydelser og Udretninger som altid komme saa uventet paa, og deels den at jeg ofte bliver hindret ved en vis Lammelse eller Svaghed i Fingrene, saa at det ofte falder mig meget besværligt at skrive.
 
Det er nu allerede længe siden jeg [fik] tilsendt en Bog, kaldet "Noch etwas mehr Licht" o.s.v. Jeg sluttede strax, at dette maatte være fra Dem, men jeg vidste ikke rigtig hvor De var henne, eller om De virkelig var her i Landet. Imidlertid læste jeg Bogen med stor Glæde; thi det gjør mig nu altid saa godt at høre et Forsvar for disse smaa Folkeslag, som ved en eller anden politisk Sammenkobling ere blevne hindrede fra at bruge sit rette nedarvede Sprog. Det er da det samme Tilfælde som med vort eget Folk her i Landet.
 
Senere fik jeg da see, at Deres "Frie Viso" var udkomne og jeg var da naturligviis strax ude og skaffede mig Bogen. Jeg læste den da ogsaa med megen Fornøielse, idet jeg især lagde Mærke til Behandlingen af Formerne, som [jeg] da ogsaa fandt at være meget omhyggelig og nøiagtig. At Morgenbladet i sin Anmeldelse behandler Bogen med sædvanligt Overmod, var just hvad man kunde vente, da dette Blad altid har larmet mod alt "Maalstræv", og da nu den nye Regjering har viist sig noget venlig mod dette Stræv, kunde dette ogsaa give Anledning til at sige Regjeringen adskillige Fornærmelser. Ellers hører jeg nu, at der skal komme en Anmeldelse i Dagbladet fra M. Skard, og da kan man dog engang vente al velvillig Omtale &c.
 
Endelig fik jeg da ogsaa Deres Brev fra Dovre af l0de Okt. og jeg gik da næste Dag til Dagbl adetsRedaktør for at tale om Sagen, men da var allerede Deres indsendte Stykke trykt i Dagbl adetden foregaaende Aften. ImidIertid har jeg ventet, at der skulde komme noget mere, nemlig Deres "Bersøgle Visor", som jeg ogsaa mærkede at Redaktøren allerede havde modtaget.
 
Jeg kunde nok have Lyst til at skrive mere, men som før sagt falder det mig ofte besværligt at skrive, især i disse korte og mørke Vinterdage. Jeg maa derfor fatte mig kort. Beder tilsidst om Undskyldning for, at jeg saalænge har forsømt at sende Dem en Hilsning.
 
Kr. den 16de November 1885.
 
Ærbødigst
I.A.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
- På brevkort, poststempla i Sel 12. okt. 1885 skriv G. J. J. S.: «Høistlærde Herre. Jeg skrev Dem igaar, da jeg havde mere Tid, i Landsmaal, men jeg saae, at det blev lidt stivt. Det var mit første Forsøg. De maa da vel undskylde det. At Gudbrandsdølen indtrængte sig i Konstruktion og Udtryk, trænger vel neppe Undskyldning, for hvert Landskabs Eiendommelighed, «lite Grann» af Brøkdelens Tæller, finder vel ogsaa Plads ved Siden af Nævneren. Gud i Himlen give den gode Sag Fremgang, og Dem og mig go' Helse. Ærbødigst Deres S.» [I øvste kanten står skrive til:] «E' sende hine «Bers-Viso» [!] aat Dagblade naa idag.»
 
- Det brevet på landsmål som her er omtala, ser ikkje ut til å liggja mellom I. Aa.s papir på UBO.
 
- Georg Julius Justus Sauerwein (1831-1904), tysk målgranskar, kom til Noreg 1874 (råka I. Aa. i sept. d. å., jfr. elles SS 1936, s. 463), budde for det meste i Gudbrandsdalen, frå 1881 på Dovre, kalla seg oftast «Jørn Tyskar» (sjå m. a. «Aftenposten» 1902, nr. 227, 1904, nr. 715 og 717, og 1905, nr. 28, og nekrologar i alle Oslo-aviser des. 1904), skreiv m. a. «Noch etwas mehr Licht in der sehr trüben Sache des wendischen Panslavismus», Bautzen 1885 (eit forsvar for vendisk språk og kultur mot prøyssisk trælkingspolitikk), og «Frie Viso ifraa Vigguin sungje i Nørdre-Gudbrandsdalsk Dølamaal», Kra. 1885 (meldingar i Mbl. 1885, nr. 500; i Dagbl. av M. Skard, s. å. nr. 423; og i «Fedraheimen» s. å. nr. 100; sjå òg s. bl. 1885 nr. 36 og nr. 87, 1886 nr. 41, 54 og 57). «Normans-song» av G. J. J. Sauerwein er prenta i «Fedraheimen» 1885, 11. nov.
 
- Stykke] sjå «Et Brev» av G. J. J. S. datert Dovre 5. okt. 1885, prenta i Dagbl. s. å. nr. 364, 14. okt. (er eit motmæle mot meldinga i Mbl. av «Frie Viso»), med eit nytt innlegg frå G. J. J. S., «Atter et Brev», dagsett Dovre 10. okt. s. å., prenta i Dagbl. s. å. nr. 367, 17. okt. [som I. Aa. refererer til].
 
- Skrifter av G. J. J. S. er omtala i Lista nr. 21, 495, 677, 529, 530 og 1346.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009