302 Ingeborg Melset, 19.12.1870

                                                                                                19de December 70.
Til Ingeborg Melseth.
 
Kj æreSøster. Det var mig en Glæde at modtage dit Brev og høre, at du lever vel. Det er saa sjelden, at jeg faar nogen Hilsning fra mine Paarørende, og det kan jeg ikke undres paa, da jeg ikke skriver til nogen af dem og altsaa ikke kan vente noget Brev. Det er kun vor Broder Jon, som jeg nogle Gange har skrevet til og faaet Breve fra, men det har været længe imellem. Og desuden har jeg da ogsaa havt saa lidet at skrive om, at det ikke syntes at være Umagen værdt at sende noget Brev. Der er ikke skeet nogen Forandring i min Leveskik, siden jeg kom hid til Byen; jeg boer endnu som en eenlig Person i et leiet Værelse og har lidet Kjendskab med Husets Folk. Det blev ikke saa som jeg havde tænkt, at jeg skulde skaffe mig Huus og Hjem for mig selv. I den Tid da det passede bedst at indrette sig for Fremtiden, maatte jeg fare og flytte alt Landet omkring, saa jeg ikke blev rigtig kjendt paa noget Sted, og siden jeg kom hid, har jeg heller ikke kommet i stort Bekjendtskab med Folk. Og naar man først er kommen bort fra sine Ungdoms Bekjendte og siden kommen til at være imellem bare stolte og fornemme Folk, er det ikke let at finde noget passeligt Selskab heller. Mine Kjendinge have kun været Studenter fra Landet og eenlige Personer ligesom jeg selv. De bosiddende Folk har jeg sjelden havt Adgang til.
 
Det træffer sig dog af og til, at her kommer Folk fra Søndmør, og især er det mig en Fornøielse hver Gang da Storthingsmændene komme. Morits Aarflot har nu været her paa mange Ting, og de sidste Gange har ogsaa L. Daae fra Solnor været med. Desuden er det nogle Søndmøringer, som have kommet til at blive her i længere Tid, saaledes Joh. Velle, Søn til A. Velle, vor gamle Klokker. Johannes er Lærer ved en Skole her og har allerede skaffet sig Huus og Hjem og en heel Familie. Hans Fader var her i Fjor Sommer og besøgte ham. For et Par Aar siden kom ogsaa Karoles Velle hertil, efter at han i flere Aar havde været Lærer ved en Skole i Bergen. Han er Søn af Valborg i Halkjellsvik og nedstammer saaledes fra gamle Peer Kr. som jeg nu knapt kan mindes; men han har taget sig godt frem og er kommen i god Anseelse for Kundskab og Lærdom. Ellers er her ogsaa et Par Studerende fra Ørskog, nemlig en fra Søholt og en fra Haukaas, men disse har jeg ikke noget Kjendskab med.
 
Selv har jeg nu mit stadige gamle Arbeide med at bringe noget ud af alle disse Optegnelser om Sproget, som jeg i denne lange Tid har samlet. Mit sidste Arbeide har været en ny Ordbog med Forklaringer over Ord og Talemaader, som bruges af Almuen. En saadan Bog har jeg ogsaa gjort engang før, men nu skulde det være en ny Udgave med en stor Mængde Tillæg og Rettelser, og med denne Bog har jeg da havt stadigt Arbeide i fem Aar og endda mere. Jeg ærgrer mig ofte over, at jeg saaledes kun kommer til at Skrive store Bøger som ikke kunne komme til stor Brug hos Almuen; jeg havde større Lyst til at skrive smaa og forstaaelige Bøger, som kunde være til Oplysning for Almuesfolk; men saadanne Ting har jeg ikke faaet nogen Tid til.
 
Imidlertid faar jeg trøste mig med, at ogsaa disse store B øgerkunne blive til Nytte for Almuen, blandt andet derved, at Folk herefter vil faae et bedre Begreb om Bondemaalet end hidtil.
 
Din Begjæring om et Billede eller Portræt af mig skulde jeg strax have opfyldt, dersom jeg bare havde noget saadant Billede færdigt; men uheldigviis har jeg aldrig hidtil ladet mig aftegne. Nu efter at den nye Kunst med Speiltegning (eller Fotografie) er kommen i Gang, seer jeg rigtignok, at alle Slags Folk lade sig aftegne; men med mig er der ikke blevet noget af det. Jeg har altid været tilbøielig til at ansee al denne Aftegning som bare Fjas, og saa har jeg ogsaa været ræd for, at hvis der var noget Portræt af mig, vilde det snart komme i Hænderne paa visse Folk, som samle Billeder af alle bekjendte Personer og føre dem ind i visse Blade eller Skrifter, hvor de da faae Leilighed til ogsaa at skrive en liden Historie om Personen og gjøre lystigt Nar af ham, hvis de synes noget ilde om ham. En anden Grund har det ogsaa været, at jeg ofte har været brydt af Pletter i Ansigtet og saa har jeg da villet bie til det blev bedre dermed. Men engang faar jeg nu forsøge alligevel, kun faar jeg bede om, at du vil bie lidt længere, da det paa denne mørke Aarstid er næsten umuligt at faae noget godt Speilbillede. Dersom det kunde staae hen til Vaaren kommer, vil der forhaabentlig blive bedre Leilighed, og saa faar jeg da see til, at have det i Minde og ikke forsømme det.
 
Jeg har nok ofte tænkt, at det skulde være hyg[ge]ligt at komme til S øndm ørigjen, men jeg har havt saa mange andre Reiser at gjøre &c. Og i den nærmeste Tid slipper jeg [ikke] herfra &c. (for Ordbogen). Lykkeligviis har jeg i de sidste Aar været nogenlunde jævnlig frisk. For nogle Aar siden var jeg ofte sygelig, og det hændte ogsaa stundom at jeg mærkede Tegn til Forvirring i Hovedet, naar jeg havde drevet længe paa med Skrivning og Studering. Men i de senere Aar er det blevet bedre &c. Og saa maa jeg da takke Gudfor altsammen og tilstaae, at omend ikke alt har gaaet som jeg vilde, saa har det dog gaaet godt alligevel. - Ønsker at du maa leve vel.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /Og desuden/ ~ Og saa - /syntes . .. Brev/ ~ [hkl ÷] - /Og .... til/ ~ [hkl ÷] - Ting [!] - /nogle/ ~ - /Hans .... ham./ - /nedstammer .... Lær­dom/ ~ - /af .... Optegnelser/ ~ [hkl ÷] - /En saadan Bog/ ~ Et saadant Arbeide - ærgrer [etc.] ~ [var. i m. ÷] - /Imidlertid . hidtil/ - alligevel, - /bedre/ - /Jeg .... vel/ - I brev 22. nov. 1870 [skrive av Ola Vindsnes] spør I. M. om å få eit brev frå broren, og «dermed sende mig Deres Portræt».
 
- Sjå vidare Br. nr. 306.
 
- Ingeborg Melset, jfr. merknader til Br. nr. 1 og Br. nr. 6. I. M. døydde i mars 1878.
 
- Karoles [!] Velle, sjå merknad til Br. nr. 159. Far hans heitte Lars Jakobson Koppen (Syvden).
 
- Valborg Persdtr. Lindberg (1804-1872), kalla seg seinare Halkjelsvik. I brev 22. des. 1871 spør V. P. H. etter korleis sonen lever avdi ho ikkje har høyrt frå han på lenge.
 
- Studerende] den eine var Nikolai Grevstad.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009