299 Georg Grieg, 30.4.1870

                                                                                                        30 April 1870.
Til G. Grieg.
 
Det har nu draget længe nok, før jeg kom til at sende Deres Haandskrift tilbage. Deels var det saa, at jeg syntes jeg ikke havde Tid til noget Gjennemsyn, og deels havde jeg ogsaa en Frygt for at tage fat derpaa, da jeg vidste hvor utrolig megen Tid der behøves til slige Gjennemsyn, og hvor utrolig lidet der kommer ud af det. Hvis der var Adgang til Samtale om Tingen, var det en anden Sag; men at skrive alt hvad man finder at bemærke, er saa omtrent umuligt. Og saa er det ogsaa at betænke, at der krævedes et eget Studium til disse Ting; der behøves baade en Sprogkundskab og speciel historisk Kundskab, som egentlig er Theologers Fag og ikke kan ventes hos andre. Jeg har ofte tænkt paa at oversætte Stykker af Bibelen, men naar jeg har talt derom med Theologer, har jeg snart hørt saa meget, at jeg er bleven skræmt. Jeg kan saa lidet Græsk, at det er Skam at nævne det, men alligevel har jeg dog mærket, at de smaa Smuler som jeg har opfanget deraf, ofte have været mig til stor Hjælp i saadanne Tilfælde hvor Grundtextens Ord egentlig ikke let lade sig oversætte men kun nogenledes oplyse ved en længere Forklaring.
 
Det forekom mig som en stor Uleilighed, at Texten ikke var sat i Kapitler og Vers paa den sædvanlige Maade; thi derved kommer man da i Forlegenhed hver Gang man skal opsøge et Stykke om man endog kunde det udenad. Det er dog alligevel en stor Fordeel at have Texten afdeelt i meget smaa Stykker; og om end den gamle Inddeling tildeels kan være daarlig eller feilagtig, saa er dette ikke nogen synderlig Skade; og imidlertid er den nu engang slaaet saa fast, at det vistnok bliver et Slags Nødvendighed at beholde den.
 
Hvad nu selve Oversættelsen angaar, da maa jeg sige det samme nu som ved visse foregaaende Leiligheder, at det vilde være en let Sag at læse den, naar man kun slap for at paavise noget bedre. Hvert Øieblik synes jeg finde et Udtryk, som støder mig, men naar jeg da skal sige hvad det skulde ombyttes med, saa vil det knibe. Jeg tykkes altid vide, at der findes langt bedre Ord, men jeg veed ikke at komme paa dem; og hvis jeg nu skulde optegne alle mine Betænkninger og Betænkeligheder, saa vilde dette blive et langt Arbeide.
 
Det er netop denne Studering, som er det slemmeste ved saadanne Gjennemsyn, da den kræver saa megen Tid og giver saa lidet af sig. Jeg har opsat adskillige Bemærkninger med Blyant, men jeg veed ikke, om de ere til nogen synderlig Hjælp; maaskee de tildeels ere vanskelige at læse og altsaa kun ere til Udskjæmmelse for Manuskriptet. Imidlertid var der enkelte Punkter, som jeg har forbigaaet, fordi jeg havde tænkt at omtale dem noget nærmere; og saaledes vil jeg da her i Særdeleshed anføre følgende:
 
Godtokke (Side 2), T ydskWohlgefallen. Efter Grundtexten snarest Godvilje. Jf. Veltykke, Hugnad, Fagnad.
 
Synagoga (3) burde oversættes. Luther [har] tildeels "Schule". Egentl igSamningshus, Soknarstova, Stemnestova (brugl. i S øndfj ord).
 
vaarkunna (S. 4. 24. 36.) er noget ubekvemt, men de Ord som det kunde ombyttes med, have ogsaa visse Uleiligheder. [Det er] ogsaa lidet bekjendt (betyder snarest: overbære med). Her gjælder det deels Begrebet "beklage": anka, syta, vaasa; deels "ynkes": ynkast (for aumkast, øymkast), daast (daaddest), kløkkjast, mykjast.
 
Menneskje-Sonen (6 &c.), faar vel staae. Da Gr æskanthropos ligesom Lat inhomo baade betyder Menneske og Mand, kunde vort "Mann", som ogsaa har begge Betydn ingervel være nærmest; men det er her mest om at gjøre at fremhæve Begrebet Menneskens (dvs. M enneske-slægtens) Søn.
 
tyna er nærmest "ødelægge" og synes ikke altid at passe her (S. 9 og fl.). Jf. fortjona, føra i Ulukka, fella, bana, døyda.
 
Aalmuge (10 og fl.) passer nogenledes til Gr æskochlos og L atinturba: Hop, Skare, Mannvase. Valget imellem Folk og Aalmuge synes ikke at være saa særdeles vanskeligt. Paa nogle St edervil "Folk" passe bedre.
 
Gudspott (11. 65). Gr æskog Lat inblasphemia betyder egentl igikke blot Gudsbespottelse, men ogsaa: skammelig Tale, ugudelig Snak, Spot over hellige Ting. Vi burde altsaa her have et andet Ord som Forspott, Vanspott ?, men dette er vanskeligt at finde. Jf. Skamord, Skamrøda, Hædingsord.
 
støyta og støytast (13. 20. 39) for det tydske ärgern synes ubekvemt. Gr æskog Lat inscandalizare er egentl. føre i Fald, forføre, fordærve, forskjemma. I passiv Stilling vel ogsaa: blive oprørt el lerophidset (?).
 
Jf. skjemmast, forskjemmast, argast. (I denne Betydn ingforarga).
 
djevel-ør (dæmoniacus) falder her noget ubekvemt. (S. 17 &c.) Det tydeligste norske Ord (for dæm oniacus) er maaskee "forgjord", ellers kan man ogsaa mærke tryllt, fortryllt, forteken, innteken, yverteken.
 
Draug (25), maaskee bedre Dauding el lerAttergangar. Gr æskphantasma er egentl igen indbildt Figur. Draumsyn, Skuggesyn, Ham, Vord, Fylgja.
 
Skipnad (26). Egentl igTradition (Ervesed), som her helst kunde opfattes som Fyresegn, Tilsetning, maaskee her hellere: Setning, Fyresetning, Fyreskrift.
 
Offergaava (27). Ordet Korban (Kap. 7, 11) burde vel her være med. Sammenhængen i Verset er ellers saa dunkel, at ingen Oversættelse synes tilfredsstillende. Luther har rigtignok givet en tydelig Forklaring, men det kommer an paa, om den er tilstrækkelig vel begrundet.
 
flekka (28) synes mindre heldigt. Gr æskkoinos og Lat incommunis er egentl igalmindelig el lerfælles for alle, dernæst ogsaa: simpel, ringe, uædel (= uvand, smaaleg, klen, vanprydeleg, utekk), altsaa i det hele ligt det tydske "gemein". Side 26 (Kap. 7, 2) er det oversat med vanheilag, og dette er ikke saa ganske upassende. Det hertil hørende Verbum, Gr æskkoinoo, Lat incommunico kunde maaskee ogsaa gjengives med vanhelga. (Det forklares i Tydsk ved: verunreinigen, entweihen, altsaa: ureinsa, avvigsla). Jf. ellers skjemma, lyta, nedra.
 
Vonde Tankar o. s. v. (28) (Mark. 7, 21). Ordningen af de her opregnede Synder gives noget forskjelligt. Efter Vulgata omtr entsaaledes: For innan fraa Mannsens Hjarta kjem vonde Tankar, Hor, Frillelivnad, Manndraap, Tjuvskap, Girugskap, Vondskap, Svik, Utugt, Ovund (el lervondt Auga), Spottord, Ovmod, Vitløysa.
 
ordkastast (31). Besynderlig nok mindes jeg ikke noget rigtig godt Ord for Lat indisputare. Jf. ordast, rødast, samrøda. Afvig endekiva, trætta.
 
Surdeig (31), ubekvemt Ord, men vanskeligt at ombytte. Gr æskzyme og Lat infermentum er egentl igGjær, Gjæring, Gjester.
 
framgiva (43 &c.), bedre yvergiva (svarende til Lat intradere). Jf. avhenda, avlata, senda.
 
Suterna (55) er meget for mat. Det græske Ord ( ◘δ◘ς/>) betegner en stor Lidelse, en haard Smerte, saa som Fødselssmerte. Altsaa nærmest: Pinsla, Pina el lerVerk. Jf. Rid, Flaga, Fauka.
 
Møda (56), ligeledes for mat. Gr æskthlipsis, Lat intribulatio er nærmest: Trykning, Trengsla, Klemba, Kreisting, Naud, Plaaga.
 
Paktar-Blodet (61) er rigtignok en ubekvem Form, som bør helst undgaaes; men Sætningen er jo ogsaa meget vanskelig at oversætte.
 
samljoda (64) synes ikke at være i Brug; derimod har man i de sydlige Fjeldbygder samstava(st) og samstevjast, om at harmonere el lerstemme overeens; og dette Ord bør vi tage i Brug.
 
til Viljes (67). En anden Form, som forekommer paa Østl andetnemlig "til Vils" er egentlig rigtigere og henhører til det gamle vil, n.
 
70. daud (Kap. 15, 44), er naturligviis ganske rigtigt, men paa Grund af en vis Fordom imod Formen kunde man maaskee paa dette Sted benytte det gamle daaen. Det er rigtignok ikke i nogen Brug, men vil dog let kunne forstaaes.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd og utkast. - /slige Gjennemsyn/ ~ slige Ting - /Og .... betænke/ ~ [hkl ÷] -H] - /en/ -  ~ [i m.:] /det lille/ - opfanget ~ [i m.:] /lært/ - /egentlig/ /ikke let/ ~ [hkl ÷] -/længere/ ~ lang - /Stykke/ ~ - /tildeels kan være/ ~ [hkl ÷] - /og imidlertid .... bliver/ ~ [hkl ÷] - [knibe.<] ~ knibe; - /Jeg .... dem/ - /(3)/ - /er noget .... Uleiligheder/ ~ [hkl ÷] - /fremhæve/ ~ -/Paa .... bedre/ - /som Forspott, Vanspott?/ - /forskjemma/ -/forskjemmast/ - /(S.17 &c.)/ - / / - /som her .... Tilsetning/ ~ - /tilstrækkelig/ ~ rigtig - heldigt [etc.] ~ [var. i m. ÷]  /uædel/ ~ - /vanprydeleg/ ~ - /(Kap. 7,2)/ /(Mark. 7,21)/ - /Kreisting/ - /ubekvem/ ~ - /helst undgaaes/ ~ forkastes -/synes .... Brug/ ~ [hkl ÷]
 
- Den 12. des. 1869 skreiv G. G.: «Da Vinje nu reiser [sjå Vinje: «Halvhundrad brev», s. 78], har jeg ikke kunnet modstaa Fristelsen til at benytte denne Leilighed og atter sende Dem et Haandskrift, Marcus Evangelium. I Svein Urædd stod der nylig en Opfordring til at indsende en Oversættelse af dette Evangelium til det norske Samlag til Udgivelse; men jeg kvier mig for at gjøre dette, da jeg ikke ønsker at se noget af Bibelen med Samlagets Skrivemaade, og desuden frygter for, at den Text, som jeg har valgt, vil blive forandret efter den gjængse. Dette Arbeide har kostet mig adskilligt Bry; jeg kan ikke græsk, men har ved Sammen­ligning af forskjellige Oversættelser sammensat min Text. Da dette Evangelium er temmelig greidt, troede jeg det lod sig gjøre. Jeg har benyttet Bunsens tydske Oversættelse, Tischendorfs (Tauchnitzer-) Udgave af den engelske Kirkebibel med Varianter efter Codex sinaiticus, vaticanus og alexandrinus, Melms svenske Over­sættelse og Evangeliska fosterlandsstiftelsens Oversættelse. Fornemmelig har Bunsen og Tischendorf været uundværlige for Gjengivelsen af den oprindelige Text, saa at Afvigelserne fra vor almindelige Text har sin gode Grund. 
   Da det virkelig har kostet mig Overvindelse at komme her som en stadig Plageaand for Dem, vil jeg være saa fri og sige Dem, at jeg slet ikke skal finde det underligt, om De sender mig Bogen tilbage uden at se paa den. Men for det Tilfælde at De skulde være oplagt til at læse den igjennem, hvormed det slet ikke haster, haaber jeg at De ikke sparer paa Rettelserne, da der vistnok foruden de uundgaaelige sproglige Bommerter ere adskillige dumme Ord, slige som framgiva (overantvorde), judar og lignende. Ligesaa forekommer Ordet «Folk» paa mange Steder, hvor jeg var uvis om jeg skulde bruge Aalmuge, Lyd eller Folk, hvorfor jeg til Sammenligning udarbeidede en Liste med Henvisning til Side og Linje i mit Haandskrift og til Kapitel og Vers. Den gjængse Inddeling i Kapitler og Vers har jeg forkastet som i høi Grad upassende. Luther kjendte den ikke. Jeg er dog uvis, om man ikke i Stedet for Overskriften over hver Afdeling burde have Indholdsregister med Henvisning til Tal. / Det er min Mening at man bør holde sig saa nær til Textens Ord som vel muligt, om det end skulde skorte paa Finhed i Udtrykket. Saaledes bør vel Texten respecteres paa et Sted som dette: «Og det kom ei Sky og skygde yver deim, og or Skyi leet ei Røyst», om man endog hellere kunde ville have: «Daa drog det yver deim ei Sky, og or henne leet ei Røyst». 
 
- Den 17. des. 1870 skreiv G. G. på nytt: «I di eg takkar Dykker so myket fyre Umaken og den store Hjelpi med Markus-Evangilja, sender eg Dykker hermed eit Exemplar av Boki. Ho er seinare med Hjelp av tvo Theologar vordi vandsamlegare reviderad, og heve fenget sume Umbrøytingar, vonlege til Bate fyre Verket. Men ved detta, og samtides med at ogso Vestmannalaget som Utgjevar fekk nokot at segja i Redaktionen av Texti, kom eg under ein viss Trykk, som eg laut vægja fyre i nokre faae og mindre vigtuge Ordlag. No heve baade Presten Unger og For­leggjaren bedet meg halda fram med dei andre Evangiljor, fyrst med Matteus, og Unger heve lovat meg si Hjelp. Eg skulde difyre myket ynskja, naar det eingong høvde seg so, at De vilde vera so snild og lata meg faa høyra Dykkar Meining, um Markus-Evangilja er so god, at De vilde raada til Framhaldet med dei andre Evangiljor. / Det verste med heile Markus var fyre meg, at eg laut bry Dykker med Gjenomsyni, men sidan De alt heve gjevet meg so mange gode Ord, kunde eg kannhenda vaaga paa at halda fram utan at plaaga Dykker meir.»
 
- Haandskrift] «Evangelium etter Markus», 1870, utg. av «Vestmannalaget» og med føreord av J. E. Unger.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009