298 Anton Laurentius Larsen, 21.4.1870

                                                                                                    21. April 1870.
Til Cand. Larsen i Kjøbenhavn.
 
Idet jeg nu skal sende Dem nogle Ord til Svar paa Deres sidste Brev, maa jeg først meddele, at den omtalte nye Ordbog nu endelig er fuldskreven og færdig til Trykken. Jeg begyndte paa dette Arbeide strax efter at jeg var færdig med den nye Grammatik og bragte det endelig saa vidt, at jeg fik mit Manuskript færdigt til [Trykning] ved Slutningen af forrige Aar. Imidlertid har jeg siden havt et nyt Arbeide med at indføre de Tillæg, som efterhaanden vare samlede, efterat Arbeidet med Ordbogen var begyndt. Tilstrømningen af nyt Stof har nemlig vedvaret siden som før, og endnu kunde der være saare meget at indføre, hvis der blev Tid til at indhente nærmere Oplysning om alt det som er tvivlsomt. Men Tingen maa engang have en Ende, og Manuskriptet til den omarbeidede Ordbog er allerede saa stort, at det synes at ville fylde en Bog paa over 60 eller snarere 70 Ark, medens derimod den forrige Udgave kun udgjorde 40 Ark.
 
Men Hensyn til Bogens Text har jeg ofte været inde paa den samme Tanke, som er fremsat i Deres Brev, at nemlig Forklaringen burde gives paa Tydsk el lerEngelsk, for at de norske Ord kunde blive bedre forstaaede i Udlandet og tillige vinde mere Opmærksomhed. Jeg har ogsaa lagt Mærke til, hvor ubekjendt dette Sprog er for fremmede Sprogmænd. Man seer det ene Sprogværk efter det andet med Udsigt over samtlige germaniske Sprog og med saadanne Sammenstillinger, hvori der netop vilde være en passende Plads for den norske Form og hvor denne mangen Gang vilde tjene til god Oplysning ved Siden af de øvrige, hvis den fandtes der; men den findes ikke. Af de tre Mænd, som udgive Grimms Ordbog, er der kun een (nemlig Hildebrand) som optager norske Ord til Sammenligning; de to andre befatte sig ikke dermed. Af de engelske Sprogmænd veed jeg kun een, som har benyttet norske Ord, nemlig Wedgwood i en senere Deel af hans etym ologiskeOrdbog, som jeg ellers kun har seet citeret i Edv. Müller's etym ologiskeWört erbuch; og i Chambers etym ologiskeDictionary. Dette kan vel for en stor Deel grunde sig derpaa, at Ordbogen af 1850 kom ud i saa lidet Oplag, at det kun var meget faa Exemp larerderaf, som kom til Udlandet; men ellers har vel Sagen ogsaa en anden Grund, nemlig den, at man ikke venter noget Sprogstof fra dette vort Land, da man altid har hørt, at det norske Sprog var for længe siden uddødt og opgaaet i det danske.
 
Men saa ærgerligt det end kan være, at de norske Ord og Former endnu ikke ere komne til sin Ret i den videnskabelige Sammenstilling af Sprogene, saa maa man dog haabe, at dette vil rette sig med Tiden, og at den forbedrede Udgave af Ordbogen vil hjælpe noget dertil. At Ordene her ere forklarede paa Dansk vil maaskee være ubekvemt for en og anden Videnskabsmand, men alligevel tror jeg dog ikke, at dette vil være til nogen særdeles stor Hindring for de Sprogmænd, som virkelig lægge an paa en grundig Sammenstilling af de beslægtede Sprog. Og imidlertid er der ogsaa en vigtig Grund til netop at give Forklaringen af de norske Ord paa Dansk, nemlig den, at det er vore egne Landsmænd, som først og fremst behøve den Kundskab som her skal meddeles, eller med andre Ord, at det er den nærmeste Nødvendighed, at Landets eget Folk maa faa Adgang til at danne sig et rigtigt Begreb om Landets Sprog. Denne Grund synes mig at være saa overveiende, at om jeg endog selv kunde give Forklaringerne paa et mere anseet Sprog, turde jeg dog neppe bestemme mig dertil.
 
Men idet jeg saaledes har sat mine Forklaringer i dansk Form, har jeg dog overalt havt fremmede Læsere for Øie. Jeg har bladet flittigt i Molbechs Ordbog og søgt at undgaae alle de tvivlsomme Ord, som ere opkomne hos nyere norske Forfattere og som ofte kun ere daarlige Dialektformer, som man ikke vil finde i nogen Ordbog. Det forekom mig som en Nødvendighed at bruge sædvanlige danske Ord og helst med saadanne som tillige ere tydske eller optagne af andre bekjendte Sprog. Jeg venter endog, at mange Nordmænd ville stødes over de mange fremmede Ord i mine Forklaringer; men dette faar ikke hjælpe; jeg skulde brugt mange flere, hvis jeg kun kunde komme paa dem i rette Tid. Men jeg maa sige det samme om denne som om den forrige Udgave, at jeg idelig har været i Forlegenhed for at finde passende Ord til Forklaringer, og at netop dette Forklaringsværk har voldet mig det største Hovedbrud og den meste Tidsspilde.
 
En fortræffelig Ting vilde det vistnok være, om man ved Siden af den danske Forklaring ogsaa kunde have en Oversættelse i et andet Sprog. Men herimod stiller sig den slemme Omstændighed, at Bogen da vilde blive meget større; og den er allerede nu saa stor, at det vil blive vanskeligt nok at faa den udgiven, da vore Boghandlere vel ikke vente sig nogen stor Afsætning paa en saadan Bog, som vil koste 3 eller 4 Spd. Jeg har søgt at gjøre alt saa kort som muligt og derfor udeladt eller udstrøget adskilligt, som var mindre sikkert eller mindre nødvendigt; men det samlede Stof er nu engang blevet saa stort, at man ikke længere kan affærdige det i noget maadeligt Bind.
 
Det var mig en Fornøielse at høre, at De har seet de norske Ordsamlinger, som have ligget ubenyttede i Kbh. Jeg har allerede for flere Aar siden hørt noget derom, og havde ogsaa engang tænkt at reise til Kjøbenh avnfor at gjøre Optegnelser af disse Samlinger. Men jeg fik efterhaanden saa mange Optegnelser her hjemme af allehaande prentede og uprentede Skrifter, at jeg tilsidst maatte opgive Tanken om at benytte dem alle. Jeg har nemlig i det længste villet holde paa min gamle Plan, som var den, at jeg først ville optage hvad jeg selv havde hørt og saaledes kun benytte de forefundne Ordsamlinger til Prøvelse og Efterspørgsel i vedkommende Distrikter, for derved at faae nærmere Oplysning om de enkelte Ord og komme til en rigtig Opfatning af deres Brug. Paa denne Maade har jeg virkelig faaet meget fortræffeligt Materiale og vilde vel endnu faaet mere, hvis der blev Tid og Leilighed til at gjennemgaae alt paa samme Maade. Men Sagen er at Arbeidet engang maa afsluttes. Der maa komme noget ud af det, som hidtil er gjort.
 
Jeg har nok ogsaa forhen faaet et Brev fra Dem som ikke er blevet besvaret, og saaledes har jeg da forsømt at takke for den Ordsamling, som jeg for nogle Aar siden fik tilsendt fra Dem. At see et saadant Arbeide som dette, var mig naturligviis en stor Fornøielse, og jeg var endog ganske forundret over, at der i denne Deel af Landet skulde findes nogen, som forenede en saadan Sprogkundskab med en saadan Interesse for det nationale Sprog. Af de grammatiske Oplysn ingerkom jeg rigtignok ikke til at benytte saa meget som jeg ønskede, da jeg ikke fik Leilighed til at gaae ind paa Dial ekternesEgenheder, derimod have Anm ærkningernetil Ordbogen været mig til stor Hjælp, blandt andet derved, at den gav mig Anledning til at rette paa enkelte Forklaringer, som vare noget feilagtigt opstillede i Ordbogen.
 
Efter det anførte er Trykningen af O rdbogenikke endnu begyndt, men det var netop paatænkt, at der nu i disse Dage skulde gjøres Foranstaltn ingerdertil. Det hele Manuskr ipter færdigt saa at kun Indførelsen af endeel Tillæg endnu mangler. Jeg vil ønske, at det maa gaae heldigt; saa at et Hefte af Bogen snart kunde udkomme.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast. - /nye/ - /fik .... til/ - Aar - Arbeidet ~ [i m.:] /Omskrivningen/ - /Manuskriptet .... Ordbog/ ~ [hkl ÷] - /Udsigt .... Sammen­stillinger/ ~ [hkl ÷] - /i en .... Dictionary/ ~ [hkl ÷] - Ord­bogen ~ [u. 1.:] /den norske/ - /dette/ - /og at .... vil være/ [hkl ÷] - /særdeles/ - /ogsaa/ ~ - /den ....med­deles,/ ~ - /eget/ - /anseet/ ~ - /Men .... sat/ ~ [hkl ÷] - /har jeg dog overalt/ ~ [hkl ÷] - søgt at undgaae - /alle de tvivlsomme/ ~ - /Det .... danske/ ~ [hkl ÷] - /fortræffelig/ ~ - /er/ - /engang/ ~ - /en Fornøielse/ ~ - /engang/ /allehaande/ - /som var den/ ~ nemlig den - /for derved .... Brug./ ~ [hkl ÷] - /vel/ ~ - faaet mere - /At .... Fornøielse, og/ ~ [hkl ÷] - /jeg/ - /Af de .... blandt andet/ ~ [hkl ÷] - vil ønske
 
- Den 12. mars 1870 kjem A. L. L. med framlegg om at I. Aa. må gje ut ei parallellutgåve av NO med ordtydingar på eit av «de større Kultursprog», helst på engelsk, og han byd seg til å laga ei slik utgåve. Han vil gjera det «med Interesse» og vil gje avkall på honorar «dersom Foretagendet ikke skulde bære sig». Han spør om I. Aa. vil samtykkja i at han sjølv set det i verk, og opplyser om nokre eldre norske ordsamlingar på Det kgl. Bibl., og siterer prøver frå tre av dei. - Den 8. jan. 1863 sende A. L. L. anonymt (gjennom ekspedisjonssekr. N. Bonnevie, jfr. brev frå han 6. mars) «Nogle Tillæg og Anmærkninger til I. Aasens Grammatik og Ordbog forsaavidt en enkelt Dialekt betræffer» [UBO, ms. saml. nr. 987,4to], og 7. mars 1868 eit brev med tilleggsopplysningar.
 
- Anton Laurentius Larsen (1827-1888), frå Fåberg, stud. 1845, ei tid bonde i Orkdal (då han samla ordlista), seinare translatør og avskrivar i Kbh. (bl. a. avskrivar for RAO), gav ut nokre ordbøker, interessert i språkspørsmålet, hadde ei tid tilsyn med språket i bøker av norske forf. på Gyldendalske Forlag, og laga merknader til deira bøker.
 
- Eduard Müller: «Etymologisches Woerterbuch der Englischen Sprache», 1-2, 1865-67 (Lista nr. 457-58).
 
- tvivlsomme Ord] truleg frå A. Listov: »Ordsam­ling fra den norske æsthetiske Literatur«, 1866 (jfr. K. Knudsen: «Det norske målstræv«, s. 318 ff.).
 
- Ordsamlinger] hadde m. a. L. Daae fortalt han om (sjå merknad til Br. nr. 200) og gjort eit utdrag frå.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009