295 Lauritz Kristian Hiorth, 8.1.1870

                                                                                                    8. januar 1870.
Til Hr. Fuldmægtig Hjorth.
 
I Anledning af Deres Spørgsmaal om Navnet Ogne kan jeg herved meddele, at jeg ikke har vidst om nogen anden Form af dette Navn end den som virkelig bruges i Distrikt et. Paa Munthes Kart over det gamle Norge staar det opført som gna; og i Munchs Beskr ivelseover Norge i Middelalderen anføres det først som gni men derefter nævnes gnu kirkja &c. som netop passer sammen med det ovenanførte Ogna (f.). Efter hvilke Kilder Navnet er saaledes anført, veed jeg rigtignok ikke; men formodentlig grunder det sig paa gamle Breve. I de hidtil udkomne Dele af det norske Diplomatarium forekommer Navnet (efter de medfølgende Registre) paa tre Steder, nemlig:
 
l) Dipl. 2, 238, i et Brev fra Bispen af Stavanger skrevet "· Oghno", Aar 1347.
 
2) Dipl. 2, 562, i Beretning om et Møde "· Ogna kirkjugarde", angaaende en Eiendom i Heskestad. Aar 1442.
 
3) Dipl. 4, 702, i Beretning om et Møde "· Fristadom, som liggr i Ogno sonk (dvs. sokn) ok Vallar skipredu". Aar 1465. (Daarlig skrevet.)
 
Forudsat at Navnet i alle tre Breve betegner eet og samme Sted, synes altsaa den egentlige Form i Hovedsagen at være sikker; kun Ordets Kjøn er vaklende imellem Maskul. Ogne (med Genitiv Ogna) og Femin. Ogna (med Genitiv Ognu), men Endelsen kommer jo ikke her i Betragtning. Den nuværende Udtale med langt eller lukket O synes altsaa at være ganske rigtig; thi hvis Ordet oprindelig havde havt A (Agna med Gen. Øgnu el. Ogno), vilde det rimeligviis i Lighed med flere lign endeOrd nu havt en anden Udtale, nemlig med aabent O eller næsten som Aagne.
 
I de gamle historiske Skrifter (Kongesagaerne) synes Navnet ikke at forekomme, og i andre gamle Skrifter ved jeg heller ikke at finde det. Imidlertid maa det ovennævnte Dipl omatariumansees som en meget god Kilde for Stedsnavne saafremt de der forefindes i saadanne Breve, som ere godt skrevne og noget gamle. Disse Breve have nemlig det Fortrin, at de ere sædvanlig skrevne paa Stedet selv el. i Nærheden deraf og altsaa forfattede af Personer, som vare vel bekjendte med Stedet og med Navnets Brug.
 
Efter det anførte maa jeg altsaa sige, at jeg ikke veed nogen Grund til at skrive dette Navn anderledes end som det nu virkelig lyder iblandt Folket.
 
Til Slutning maa jeg bede om Undskyldning for, at jeg saa længe har forsømt at fremsende dette Svar.
 
Christiania den 8de Januar 1870.
 
I. A.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd (saman med kladd til brev nr. 291). - /herved/ - /det først .... Ogna (f.)./ ~ Ognu kirkja, og paa et andet Sted Ogni, som - /Kilder .... anført,/ ~ [hkl ÷] - /den egentlige [o. 1.: væsentlige] Form/ ~ Navnets Form - /kun .... Kjøn/ ~ kun Endelsen - Endelsen ~ [i m.:] /men disse Former/ - /rimeligviis .... Ord/ - Aagne ~ [i m.:] /omtr. Oggne/ - /gamle/ historiske - [veed<] ~ ved [jfr. nedanfor line 15] - /det .... Dipl/ ~ Diplomatariet - /de der .... Breve/ ~ [hkl ÷] - /sædvanlig skrevne/ - /el./ - som .... Folket ~ [i m.:] /som man nu engang er vant til at skrive det/.
 
- Den 28. nov. 1869 spør L. K. H. etter opplysningar om stadnamnet Ogne. Han vil søkja KD om å få brigda den off. skrivemåten frå Agne til Ogne, og vil då gjerne stø seg til I. Aa.s autoritet. Den 17. mai 1871 gjev han opplysning om ordet «atla» frå Jæren [sjå NO, tillegget].
 
- Lauritz Kristian Hiorth (1834-1901), frå Ogne, posttenestmann, gav ut «Alfabetisk Fortegnelse over Norges vigtigste Stedsnavne», 1865.
 
- Ogne] sjå NG bd. X, s. 94.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009