293 Karl Weinhold, 13.7.1869

Til Prof. Weinhold.
 
1. Det er nu saa længe siden jeg modtog Deres Brev angaaende de norske Maanedsnavne, at jeg maa blues over, at jeg ikke endnu har kommet til at give noget Svar derpaa. Aarsagen er deels, at jeg har havt meget Arbeide og mange Forhindringer, deels ogsaa at jeg først ønskede at finde nogle nærmere Oplysninger om Brugen af disse Navne. Ved denne nærmere Undersøgelse har jeg alligevel ikke fundet noget synderlig nyt; men imidlertid har jeg dog faaet Bekræftelse i enkelte Punkter, som forhen vare mig noget tvivlsomme.
 
Paa Grund af den almindelige Brug af Almanakker er Begrebet om den gamle Tidsregning nu blevet meget fordunklet hos vor Almue; og dertil kommer, at Aarstiden ikke ofte benævnes efter nogen Maaned, men sædvanlig efter en eller anden Mærkedag (Helgendag); saaledes betegnes f. Ex. Oktober ved Ordene "etter Mikjelsmessa" (dvs. efter 29. Sept.), og November ved "etter Helgamessa" (dvs. eft er1. Nov.). Egentlig er det kun de tre eller fire første Maaneder (Maaneskifter) i Aaret, som have noget bekjendt Navn; og deres Navne ere da følgende:
 
1) Jolemaaned, hvorom mere siden.
 
2) Torre (m.), el. Torren (aab. o). I vore Almanakker staar "Thorsmaaned", men dette passer ikke til Almuens Brug.
 
3) Gjø, f., som ogsaa i et af de nordlige D istrikter (Namdalen) hedder Go, eller Goa, f.
 
4) Krikla, f., brugl. i Tel. Paa Sdm. bruges et andet Navn Kvina (i'), el. Kvena, begge Navne ere dunkle og synes nærmest at betegne en Tid med Mangel el. Knaphed, maaskee Fodermangel. Den følgende "Maane" har derimod et fremmedt Navn, nemlig "Mai Møy".
 
2. Det er muligt, at disse Navne engang have betegnet faste Kalendermaaneder, som altsaa hvert Aar begyndte lige tidligt; men imidlertid har jeg ikke fundet nogen nærmere Bestemmelse eller Regel for en saadan Brug. Derimod viser det sig, at de her (ialfald i en stor Deel af Landet) have været Benævnelser for en Maanetid, d. e. Tiden fra Nymaane til Nymaane, og altsaa have flyttet frem eller tilbage efter Maanens Gang i Aaret. Dette antydes ogsaa allerede ved Fællesnavnet Maane (plur. Maanar), forskjelligt fra Maanad (Kalendermaaned). Hvorledes nu enhver "Maane" skal benævnes, beroer paa Bestemmelsen af den Tid da "Jolemaanen" begynder, og for denne Bestemmelse har man havt en vis Regel, som tildeels endnu er vel bekjendt. I min Fødeegn, S øndm ør(i den nordligste Ende af B ergensStift), er Regelen denne, at den rette Julemaane er den, som staar paa Himmelen paa "Trettandedag" (6. Jan.); altsaa: hvis der var Nymaane saa seent i December, at den samme Maane rækker til eller udover den 6te Januar, saa er dette Julemaane; hvis derimod Maanen begyndte tidligere, saa at den ikke naaer til 6te Jan. saa sættes den ud af Betragtning; thi da bliver den næste Nymaane Julemaane, om den endog indtræffer paa "Trettandaftan" (5te Jan.). Julemaanen kan altsaa begynde fjorten Dage før Juul i det tidligste, eller henimod fjorten Dage efter Juleaften i det seneste; og Middeltiden imellem disse Yderpunkter er selve Juleaften 24de. Dersom nu Julemaanen begynder den 24. Dec. saa begynder Torren omtr. ved 22. Januar, og Gjø omtr. ved den 20de Febr.
 
At den samme Bestemmelse (om Julemaane &c.) ogsaa har været gjældende i Telemarken (i Nord for Christiansand), kan sees af Wille's Beskriv elseover Sillejord (fra 1786), Side 238. At noget lignende ogsaa har været Tilfældet paa Oplandet i Nord for Christiania, kan sluttes af Hammers Norske Huusholdningskalender (1772), I, 40; hvor det hedder, at "Det Nye, som indfalder næst efter Nytaars Nye, kaldes Thore-Nye", og strax efter: "Det andet Nye næst efter Nytaars Nye, kaldes Gjøe-Nye". Ganske Overeensstemmende hermed er ogsaa Forklaringen af Ordet "Gjø" i Wilse's "Ordbog" eller Glossarium til hans Beskrivelse over Spydeberg i Smaalehnene, fra 1780.
 
Om denne Tidsregning endnu bruges i nogen stor Deel af Landet, er mig ikke nøie bekjendt. Navnene Torre og Gjø bruges rigtignok meget; men som det synes, tager man det ikke nu saa strengt med Hensyn til Maaneskiftet. Det forekommer mig snarere, at man sædvanlig enten betragter Torren som en Tid der begynder en Maaned efter Juul, eller ogsaa simpelthen anseer Torre som Februar, og Gjø som Marts Maaned. Den store Ebbe i Søen, som i de nordlige Egne kaldes "Gjøfjøra", pleier, saavidt jeg mindes, at indtræffe omtrent ved Midten af Marts Maaned.
 
For den øvrige Deel af Aaret synes der ikke at være nogen egentlige Maanedsnavne, og selv for det omhandlede første Fjerding-Aar gjælder det som forhen bemærket, at Tiden ikke ofte benævnes efter Maaneden, men hellere efter visse Mærkedage. Derimod have vi nogle Tidsnavne, som vel ikke gjælde for bestemte Maaneder, men som dog betegne en vis Aarstid og ere meget brugelige i den daglige Omgang. Saadanne Navne ere:
 
1) Fiskja, f. dvs. Fisketiden, omfattende Februar og Marts Maaned. Alm. ved Havkanten.
 
2) Vaarvinna, f., ogsaa kaldet Vaaronn (f.) og Plogvinna el. Plogen, dvs. Pløiningstiden, fra sidst i April til midt i Mai og tildeels længere.
 
3) Haavollen el. Haaballen, dvs. Tiden fra Pløiningen til Høslætten, omfatter nærmest Juni Maaned, men kan ogsaa siges at gjælde for to Maaneder, nemlig fra Midten af Mai til Midten af Juli. Dette dunkle Ord, som ogsaa forefindes i Sverige, bruges her kun i den sydlige Deel af Landet. Tiden kaldes ogsaa: Høgsumar, Leggsumar og Melonn (dvs. Medal-onn): Mellemarbeidet. Ellers mere almindelig Midsumar.
 
4) Høyvinna, f., eller Slaatten (Slaatt, m.) dvs. Høslætten, fra Midten af Juli til Slutningen af August.
 
5) Haustvinna, f., eller Skurden (Skurd, m.) dvs. Kornhøstningen; omfatter nærmest Sept. Maaned, men er tildeels længere.
 
For de sidste Maaneder i Aaret veed jeg ikke noget særskilt Navn. De kaldes kun med et fælles Navn Haustmaanar, i Modsætn ingtil Vaarm aanarog Sumar maanar. Dog kan jeg endnu tilføie, at man i Nordland har et Navn paa Tiden næst ved Juul, eller omtrent for December Maaned; denne Tid hedder nemlig Skamtid, dvs. de korte Dages Tid, af skam: kort.
 
Jeg maa bede om Undskyldning for, at jeg har skrevet paa Dansk, da jeg nemlig er saalidet forsøgt i at skrive Tydsk, at jeg er bange for, at det da vilde blive mindre forstaaeligt.
 
Christiania den 13de Juli 1869.
 
Æbødigst
I. A.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - Brev ~ [i m.:] /Forespørgsel/ - /alligevel ikke/ ~ - /og .... følgende/ ~ og disse Navne ere: - /Den .... «Mai Møy»./ - bliver [etc.] ~ [var. i m. ÷] - /begynde/ ~, indtræffe - /eller henimod/ ~ og - /efter Juleaften/ ~ efter  /24de/ - /nu/ ~ - /ved/ 22. - /ved/ den - /At den .... Maaned/ ~ [hkl ÷]. Den nye versjonen har overskrifta: Omskrivning af et Stykke paa Side No. 2.] - Telemarken [!] - /noget lignende/ ~ - /kan sluttes/ ~ - /Maaned/ - /Navne/ - tildeels længere. - Ellers .... Midsumar/ - /noget .... tilføie, at/ ~ [hkl ÷] - /ved/ ~ - /nemlig/
 
- Den 4. mai 1869 spør K. W. (Kiel) etter opplysningar om norske månadsnamn til ei avhandling om dei tyske månadsnamna. «Ich habe aus Ihren vortrefflichen Ordbog over det norske Folkesprog mir die norwegischen ausgezogen und folgendes erhalten, was ich Ihnen zur gütigen Durchsicht und Verbesserung mir vorzulegen erlaube. 1. Torre. 2. Gjø. 3. Krikla, Kvina. 4. 5. Vaarmaanar? 6. 7. Sumarmaanar? 8. 9. Haustmaanar 10. ? 11. ? 12. Jolemaane.»
 
- Karl Weinhold (1823-1901) filolog og folkeminnegranskar, ei tid prof. i Kiel, gav m. a. ut «Die deutschen Monatsnamen», 1869 (Lista nr. 433), som på s. 23 har ei liste (mest identisk med lista i brevet) over norske månadsnamn.
 
- norske Maanedsnavne] sjå opplysningar av N. Lid i «Nordisk Kultur», bd. XXI (1934), s. 122 ff. og spreidde opplysningar i «Norsk Folkeminnelags skrifter», 1921 ff. I. Aa. kjende vel til den folkelege tidrekninga, noko definisjonar og opplysningar i NO vitnar om, sjå òg I. Aa.: «Merkedagarne» (sjå merknad til Br. nr. 235, og Skr. II, s. 181 ff.).
 
- «Mai Møy»] meir folkeleg er «Aprille Møy» (Nils Lid).
 
- Tidsnavne] sjå I. Aa.s merknader i Br. nr. 224.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009