288 Jon Ivarson Aasen, 31.12.1868

                                                                                                31 December 1868.
Til Jon Aasen.
 
Det er nu allerede længe siden jeg fik dit sidste Brev; men jeg har dog ikke hidtil kommet til at svare derpaa, deels fordi jeg syntes at have for liden Tid, og deels fordi jeg sjelden har nogen Lyst til at skrive Breve. Imidlertid maa jeg dog nu i Juletiden sende dig nogle Ord og takke for Brevet med de mange kjærkomne Efterretninger om Tilstanden der hjemme. Det er kun en og anden Gang jeg faar høre noget derfra ved Leilighed, og ved saadanne Leiligheder synes jeg altid, at det er for lidet imod hvad jeg ønskede at vide.
 
Om mig selv har jeg ikke meget at fortælle. Jeg sidder her og skriver Dag efter Dag ligesom før; kun med den Undtagelse, at jeg paa Sommertiden gjør en eller [anden] Reise for at samle nye Oplysninger. Det som jeg nu holder paa med, er en ny Udgave af den norske Ordbog. Det skulde egentl igvære en anden Udgave af den forrige Ordbog, som jeg just havde faaet færdig, da jeg kom hjem til Søndmør i 1850. Men saa skulde denne Udgave helt igjennem rettes og forbedres, og imidlertid havde jeg i de senere Aar faaet saa mange flere Ord og saa mange nye Oplysninger til, at det alligevel blev et nyt Arbeide, da nemlig den hele Bog maatte skrives paa nyt. Dette Arbeide har nu allerede varet over tre Aar, og vil endnu vare et Aar eller mere, hvis ingen Forhindring kommer paa. Disse store og lange Arbeider optage saaledes al min Tid, og dette er jeg ofte misfornøiet med, da jeg skulde have langt større Lyst til at skrive noget andet smaat, som kunde være til Oplysning for Almuesfolk og tillige være lette at bekomme; medens derimod de Bøger som jeg nu skriver, blive store og kostbare og desuden ikke egentlig ere skikkede til Læsning for Almuen. Men der er ikke nogen Raad for det, man maa først gjøre hvad der er nødvendigt og hvad man er tilsat at gjøre. Og saa faar jeg da have det Haab, at ogsaa dette vil være til Gavn for Folket om det end ikke bliver nogen egentlig Folkelæsning.
 
Jeg takker for Hilsningen fra Hans Bjerke; det er vist den samme som engang var bosat i Lyngen indenfor Tromsøe. Han var tilstede ved et Formandskabsmøde i Tromsøe, da jeg var der i 1851, og ved den Leilighed kom jeg da til at tale med ham. Han er egentlig en Søndmøring og saavidt jeg mindes barnefødt i Jøringfjorden.
 
Jeg veed ikke ret hvad vi skulde gjøre med de Penge, som du har indsat for mig i Sparebanken. Det var ikke stort værdt at lade dem blive staaende, og jeg synes det maa være bare Bryderie for Folk at holde Regnskab over en saadan liden Sum; men saa er det ogsaa lidet værdt at sende dem hid; og allerbedst var det, om de kunde bruges til noget paa Søndmør, men jeg veed ikke rigtig hvad det skulde være. Jeg har længe tænkt, at jeg selv skulde komme til Søndmør, men jeg veed nu ikke hvad Tid dette kan blive, da jeg nu for det første har saa meget at gjøre med det før omtalte lange Arbeide at jeg ikke faar Tid til nogen lang Reise.
 
Her er nu paa denne Tid mange Søndmøringer i Byen og deriblandt ikke mindre end fire Storthingsmænd, nemlig Maurits og Johannes Aarflot og Daae og Grønningsæter; desuden er det nu mange andre Storthingsmænd, som jeg er kjendt med fra forrige Tider. Karolus Velle, som har været saa længe i Bergen, er nu ogsaa her i Byen og har været her over et Aar. Johannes Velle, Søn til Klokkeren, har nu i Aar faaet sig opbygt et stort nyt Huus. Det er rigtignok opført med laante Penge, men det kan dog give noget af sig med Tiden. Her er nemlig mange, som saaledes bygge Huse ved Laan, og saa bygge de da saa stort, at de have mange Værelser til at bortleie, og af denne Leie bestride de sine Renter og Afgifter.
 
For Resten har jeg for min Deel alting paa den gamle Maade. Jeg har i de seneste Aar havt den Lykke at være nogenlunde jævnlig frisk, og saaledes gaar da mit Arbeide sin sædvanlige Gang saalænge jeg bare tager det mageligt og ikke anstrenger Hovedet for meget.
 
Særlig Hilsning til Syver.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /deels/ ~ - /sjelden .... Breve/ ~, [hkl ÷] - /og ved .... vide[.]/ ~ [hkl ÷] - Udgave ~ [i m.:] /Oplag/ - /Men .... flere Ord/ ~ [hkl ÷] - /nu/ ~ - /ofte/ ~ noget -/og tillige .... bekomme/ - /Og saa .... Folkelæsning[.]/ - /vi/ ~ man - /Her .... Storthingsmænd/ ~ [hkl ÷] -  ~ [utstroken var. i m. ÷] - Huus - /Det er .... Tiden/ ~ [hkl ÷] - /og saa .... Afgifter/ ~ [hkl ÷]
 
- Den 17. sept. 1868 takkar J. I. Aa for helsingar [gjennom M. Aarflot] men vil ò g vera takksam for eit brev, fortel elles familie- og bygdenytt. I Indre-Hovden har det vore utskifting. Folk flytter ut av tunet og set opp nye hus. Sonen, Rasmus, har kjøpt Aasen for 500 spd.
 
- Sjå vidare Br. nr. 312.
 
- Hans Brekke (1796-1874) frå Hjørundfjorden, kommunepolitikar, 1827-42 lensmann og 1825-65 lærar og klokkar i Lyngen
 
- Johannes Amundson Aarflot (1824-1891) frå Ørsta, bokhandlar i Ålesund, stortingsmann.
 
- Elias Arneson Grønningsæter (1811-1894), frå Norddalen, bonde, lærar, klokkar og stortingsmann.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009