275 Marius Nygaard, 26.2.1867

Hr. Nygaard.
 
Efter den modtagne Anmodning har jeg gjennemseet Deres Grammatik og optegnet nogle Bemærkninger, som det ved Gjennemsynet faldt mig ind at gjøre. At afgjøre hvor meget eller lidet der skulde optages i en saadan Bog, er vistnok, som De selv har bemærket, en vanskelig Ting; imidlertid havde jeg forud tænkt mig, at det her kunde være nok med de vigtigste Punkter af Bøiningslæren og en liden Indledning om Lydforholdet. Paa Grund heraf forekom det mig ved første Øiekast, at Bogen indeholdt alt for meget eller berørte for mange Punkter, og saaledes kom da mine Bemærkninger for det meste til at gaae ud paa Forkortning eller Udeladelse. Jeg tænkte nemlig mest paa Begyndere, som lettelig lade sig afskrække, naar de see, at der bliver saa mange Ting at iagttage.
 
Jeg var ogsaa nysgjerrig efter at vide, hvad Malling vilde sige om dette Foretagende, og har derfor senere talt med ham derom. Han siger, at hvis dette skulde være en Bog paa flere Ark, vilde han ikke være tilfreds dermed, men derimod troede han, at et lidet Uddrag paa et Par Ark ikke kunde være til Hinder for Afsætningen af den større Grammatik, som alligevel gaar saa daarligt, at det ikke kan blive stort værre. Det skal være en meget sjelden Begivenhed, at denne Bog bliver efterspurgt. Om han selv skulde være tilbøielig til at forelægge den nye Bog, kom jeg rigtignok ikke til at spørge efter; men efter hvad jeg kunde høre, var han kjed af disse Landsmaalsbøger, hvoraf kun een, nemlig "Symra", havde gaaet af og betalt for sig, medens de andre bleve liggende paa Loftet. Den anonyme Forfatter af "Skrift og Umskrift" havde nylig været hos ham med en stor Læsebog i Landsmaalet, men var uden Miskund bleven afviist.
 
De vedlagte Bemærkninger ere kun løseligt henkastede og vel ogsaa noget frie og hensynsløse, som jeg da maa bede om Undskyldning for, da det altid falder mig besværligt at sætte saadanne Bemærkninger i nogen rigtig Stiil. Egentlig er jeg træt og kjed af at skrive blot om Sproget, og tillige finder jeg mig nedtrykt af Tanken om de endeløse Arbeider, som endnu staae tilbage. Jeg sidder nu atter fast med et Arbeide, som kræver flere Aar, nemlig en ny Ordbog, som nu bliver saa flittigt efterspurgt, saa længe den ikke er at faae; hvis den engang bliver færdig og kommer ud, vil det maaskee gaae som med Grammatiken, at man ikke længere vil høre nogen Efterspørgsel. Men hvad der ved alt dette egentlig ærgrer mig, er at jeg aldrig faar Tid til at skrive noget for selve Folket, idet jeg kun maa arbeide for Bibliothekerne eller, som man siger, for "Videnskaben", forsaavidt Videnskabsmændene skulde finde det Umagen værdt at see paa disse Ting.
 
Jeg maa ellers benytte denne Leilighed til at takke for de Bøger, som jeg har faaet tilsendte fra Dem. Med megen Fornøielse læste jeg i sin Tid "Eddasprogets Syntax", og kunde ikke andet end beundre den store Flid, som er lagt paa dette Arbeide. Det var ikke saa faa Punkter i den gamle Edda, som jeg netop ved denne Fremstilling fandt opklarede; jeg havde nemlig forhen fundet dem dunkle, men ikke givet mig Tid til at studere paa Sammenhængen. Der har man saaledes et godt Exempel paa, hvilken Fordeel det er at faae arbeide paa et vist afmaalt og begrændset Felt, i Stedet for at fare over alle Vidder paa een Gang, som man undertiden maa gjøre.
 
Og hermed faar jeg da slutte, idet jeg ønsker Dem Lykke og Fornøielse af Deres Virksomhed.
 
Kristiania den 26de Februar 1867.
 
I. Aasen.
 
E. Skr. Med Hensyn til Bogens Titel synes mig, at denne er passende nok. Naar der i Forordene hentydes til den "store Interesse for Landsmaalet, som i den senere Tid er vakt", da er dette maaskee for meget sagt, da denne Interesse ikke synes at være meget udbredt; men alligevel kunne dog Ordene godt forsvares i den Opfatning, at der vistnok er mange, som interessere sig meget for Tingen, om de end ikke ere saa mange, som man kunde ønske.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBO (brevsamling nr. 174), omframt to kladdar, eit utkast og serskilde merknader til «Nygaards Grammatik».
 
- Den 20. sept. 1859 og 19. jan. 1867 skriv M. N. (breva prenta ved H. Koht i «Festskrift til W. Nygaard», 1913, s. 149-50, 153-55) om ein liten nynorsk grammatikk som han har vorte beden om å skriva, og bed om råd og rettleiing.
 
- Grammatik] «Kortfattet Fremstilling af det norske Landsmaals Grammatik», 1867. I føreordet, sept. 1867, heiter det at I. Aa. har gjeve «mange gode Raad».
 
- anonyme Forfatter] Aasta Hansteen (1824-1908) gav ut «Skrift og Umskrift i Landsmaalet», 1862 (I. Aa. skreiv 28. nov. 1861 «Anmærkninger» til ms.) som M. B. Landstad melde i Mbl. 1863, nr. 149. Ei omsetjing av Bjørnson: «Faderen» «af en Dame» (FV 1860, s. 452-54) er truleg skriven av Aa. H.
 
- Læsebog i Landsmaalet] tingarinnbyding og plan, 7. jan. 1867, prenta i «Ferdamannen» s. å. nr. 2 (sjå «Norsk Aarbok» 1932, s. 56, 58). Boka kom ikkje ut. Aa. H. prenta elles «Dikt i (Ivar Aasens) landsmaal«, 1862-67 (SS 1907, s. 177-206, jfr. «Norsk Aarbok» 1932, s. 55 ff.).
 
- Bemærkninger] avskrift (eller samandrag) ligg ved brevkladden.
 
- Bøger] «Eddasprogets Syntax», 1-2, 1865-67 (Lista nr. 108-09).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009