272 Arbeidsmelding for 1866, 15.1.1867

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke - og Underviisningsvæsenet.
 
Til Underretning om de Arbeider, hvormed jeg i det nu forløbne Aar har været sysselsat, kan jeg i Korthed meddele, at den forhen begyndte nye Bearbeidelse af Ordbogen er bleven stadig fortsat, og at jeg dernæst ogsaa har fortsat mine Efterspørgsler om Ordenes Brug, hvorved jeg baade har faaet flere tvivlsomme Punkter opklarede og tillige atter faaet en betydelig Forøgelse i Ordforraadet.
 
Ved forrige Aarsskifte var jeg kun kommen lidt over Midten af Bogstav B i den nye Ordbog over Folkesproget . I Løbet af dette Aar har det gaaet saavidt fremad, at jeg nu er kommen til Midten af H. Jeg er saaledes færdig med en Deel, som er lidt mere end en Fjerdepart, men endnu ikke saa meget som en Trediepart. Dette kan vistnok synes at være lidet for saa lang Tid; men jeg er nu engang vant til den Erfaring, at man ikke kommer langt om Dagen med saadanne Arbeider, og at det heller ikke nytter at haste mere end sædvanlig, da man derved baade udsætter sig for at glemme meget og tillige svækker sine Kræfter, saa at man kan behøve lange Hviletider for at komme i Stand igjen. Jeg har imidlertid havt det Held med dette Arbeide, at jeg har kunnet fortsætte det jævnt og stadigt, saa at ikke nogen betydelig Forsinkelse har fundet Sted, undtagen i den mørkeste Vintertid, da det nemlig falder mig besværligt at arbeide længe ved Lys om Aftenen og især at fortsætte Reenskrivningen af en saadan Bog, hvor det er saa nødvendigt, at alt skal være nøi- agtigt og tydeligt. For denne Aarstid har jeg derfor maattet indrette det saaledes, at jeg kun har anvendt Aftenen til foreløbige Optegnelser om enkelte Ord og derimod opsat med Reenskrivningen til den følgende Dag, for at den da kunde foregaae nogenlunde uafbrudt.
 
Den Forøgelse i Ordforraadet, som jeg ovenfor har nævnt, er for en stor Deel tilkommen paa en Reise, som jeg i Løbet af Sommeren foretog. Jeg havde nemlig i det foregaaende Aar faaet Leilighed til at see en temmelig stor Ordsamling fra Hoels Sogn i Hallingdal, og da denne Samling indeholdt meget, som jeg ønskede at have nærmere Oplysning om, besluttede jeg at reise til Stedet, og især at besøge den ene af Ordsamlingens Forfattere, Sander Raaen, som jeg ofte havde hørt nævne, men endda ikke truffet sammen med. Hos denne Mand og et Par andre, som jeg kjendte fra en foregaaende Reise, fik jeg nu saa god Underretning, at jeg her kunde udrette meget paa en kort Tid, idet jeg baade fik en nærmere Bestemmelse af de vigtigste Ord i bemeldte Samling og tillige fik Leilighed til at høre mange andre Ord, som ikke forhen havde været optegnede. Nogle af de saaledes tilkomne Ord synes rigtignok at være sjeldne og nu for Tiden lidet brugelige; men ogsaa disse have dog sit Værd, fordi de ofte tjene til Oplysning om andre Ord eller nærme sig til visse Udtryk i det gamle Sprog. Imidlertid har man her atter et Exempel paa, at uagtet al den Efterforskning som i den senere Tid har været gjort, kan der dog i enkelte Egne være meget, som endnu ikke er optegnet, og som man kun ved gunstig Tid og Leilighed kan komme til at opdage.
 
Ved Efterspørgsel hos Folk fra Landet har jeg ogsaa her paa Stedet faaet mange nye Oplysninger og nye Ord fra forskjellige Distrikter, saa at min Ordsamling for dette Aar er usædvanlig stor, og omfatter henimod et tusinde Ord. Denne vedvarende Forøgelse i Ordbogens Stof medfører rigtignok en Forsinkelse i Arbeidet, da jeg derved nødes til at gjøre mange Tillæg og Forandringer i den Deel, som allerede er udarbeidet. Men imidlertid har dette kun lidet at betyde imod alt det øvrige, som virker til at gjøre Arbeidet langvarigt, saasom Eftersynet af alle Optegnelser til Ordbogen, Sammenligningen med tilsvarende Ord i andre Ordbøger, og allermest Vanskeligheden ved at finde nøiagtige Forklaringer, som ligesaavel kunne være forstaaelige for Udlændinger som for Landsmænd i Almindelighed. Det maa altid forudsættes, at man nu vil gjøre langt større Fordringer end forhen til en Ordbog over dette Sprog, og naar jeg lægger Mærke til, hvor omhyggeligt adskillige nyere Ordbøger fra andre Land ere udarbeidede, maa jeg naturligviis ønske, at vi ogsaa her kunde have en Ordbog, som var saa vel udført, at den kunde holde sig nogen Tid og ikke saa snart behøve at afløses af en ny Bearbeidelse. Og den rige Samling af Stof, som efterhaanden er tilveiebragt, udkræver ogsaa en omhyggelig Fremstilling for at blive til Hjælp for Videnskaben; thi ogsaa dertil maa man tage Hensyn paa en Tid som denne, da Sprogmændene lægge saa megen Vind paa en Sammenstilling af Ordenes Form og Brug i alle beslægtede Sprog. Det er fornøieligt nok at see, at norske Ord og Former allerede nu blive medtagne til Sammenligning i fremmede Sprogværker, saasom i Grimm's tydske og Wedgwood's engelske (etymologiske) Ordbog; men jeg maa dog beklage, at der endnu ikke har været Adgang til nogen fuldkomnere norsk Ordsamling end kun min Ordbog af 1850, hvor der baade mangler meget, og hvor Ordenes Form heller ikke altid er saadan, som man kunde ønske at see den i en Sammenstilling med de beslægtede Sprog.
 
Imidlertid er det ogsaa nødvendigt at behandle Stoffet saaledes, at Bogen ikke skal blive alt for stor. Antallet af de Ord, som hidtil ere optegnede, vil, naar ogsaa Optegnelser af Haandskrifter og Bøger medregnes, kunne anslaaes til omtrent 50 000, hvoraf dog mange ere tvivlsomme eller af liden Betydenhed. Dersom nu alt skulde optages og behandles udførligt, vilde der blive en Bog i flere Bind, og allerede efter den hidtil fulgte Plan seer det ud til, at den nye Ordbog vil blive dobbelt saa stor som den gamle. Men dette kan man dog ikke rigtig vide, førend naar Trykningen er begyndt; og det kan maaskee da blive tjenligt at gjøre adskillige Forkortninger. Der er nemlig visse Punkter, hvor en Forkortning kunde gjøres uden noget synderligt Tab, saaledes i de Tilfælde, hvor der er en Række af sammensatte Ord, som let kunde forstaaes uden nogen særskilt Forklaring, og ligesaa i de Tilfælde, hvor der er flere Navne paa een og samme Ting, og hvor det vel kunde gaae an at sætte Forklaringen kun ved det ene Navn og ellers henvise dertil paa de øvrige Steder. Imidlertid har jeg ogsaa forhen havt noget saadant for Øie, og især har jeg været sparsom med saadanne Exempler og Anmærkninger, som vilde optage mange Linier. Ligesaa har jeg sparet paa Anmærkninger om Ordenes etymologiske Forhold og især i de Tilfælde, hvor der tilbyder sig flere Forklaringer, hvoraf den ene synes at have ligesaa god Grund som den anden.
 
Indtil videre har jeg ogsaa troet at burde udelade en Deel Ord, som jeg ikke anseer for ganske sikkre, eller som jeg ikke har faaet tilstrækkelig Oplysning om, hvilket især gjælder for saadanne Ord, som ere mig skriftlig meddeelte. Rigtignok ere mangfoldige saadanne Ord i de senere Aar blevne bekræftede og nærmere bestemte ved Efterspørgsel paa Stedet eller hos Almuesfolk fra de opgivne Distrikter; men efterhaanden have nye Meddelelser kommet til, som ogsaa indeholdt adskilligt dunkelt, og saaledes ere de tvivlsomme Punkter endnu saa mange, at der ikke vil gives Leilighed til at faae dem alle opklarede.
 
For den nærmeste Tid faar jeg nu ikke tænke paa andet end at fortsætte Udarbeidelsen af Ordbogen, og saaledes maa jeg da indtil videre opgive alt det øvrige, som jeg længe har tænkt at udrette, saasom at forberede en ny Udgave af de norske Ordsprog, med mere. Ordbogen har længe nok ladet vente paa sig, og det er allerede slemt nok, at det endnu ikke paa nogen Tid vil være raadeligt at gjøre Foranstaltninger til Bogens Trykning. Allerbedst vilde det være, om Trykningen kunde udsættes, til den hele Bog var udarbeidet; men da en saadan Udsættelse i visse Henseender vilde blive alt for lang, kunde det være tjenligt at lade Trykningen begynde, naar de to Trediedele af Manuskriptet vare færdige, og i det mindste burde jeg da være kommen over Halvparten; thi naar Trykningen først er begyndt, vil det siden gaae besværligt med Udarbeidelsen, ei at tale om, at alle de Tillæg og Rettelser, som efterhaanden tilbyde sig, da maa henlægges til Bogens Slutning. For det første anseer jeg det altsaa at være raadeligst at fortsætte Reenskrivningen uden Afbrydelse; og jeg vil da kun ønske, at dette Arbeide maatte gaae sin jævne Gang som hidtil, saa at jeg dog engang kunde have den Fornøielse at vide, at den største Deel af Arbeidet var fuldført.
 
Christiania den 15de Januar 1867.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 22, to kladdar og nokre oppteikningar.
 
- Ordsamling] frå Sander Røo (sjå m. a. Br. nr. 269 og Br. nr. 345) som sende I. Aa. fleire ordsamlingar og var ei god munnleg kjelde (sjå m. a. O. Sletto: «Daa Ivar Aasen steig fram. Minningar fraa Hallingdal», i «Den 17de Mai», 1923, 23. mai).
 
- et Par andre] Tor K. Villand (sjå merknad til Br. nr. 159 og L. og S. Reinton: «Folk og fortid i Hol», bd. 2, s. 413) og truleg lensmann Stein Steinson Hamarsbøen (sjå same verk s. 354).
 
- Hensleigh Wedgwood: «Dictionary of English Etymology», 1-3, 1859- 67 (sjå Lista nr. 455).
 
- Prenta arbeid frå 1866 var: «Um Namnet Oslo» («Dølen» IV, nr. 26, 25. mars) og «Lovtale yver Culturen» («Dølen» IV, nr. 36, 3. juni).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009