269 Arbeidsmelding for 1865, 18.1.1866

Til Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
De Arbeider, hvormed jeg i det forløbne Aar har været sysselsat, og hvorom jeg her skal give en kortfattet Beretning, have fornemmelig bestaaet i en Fortsættelse af et forhen begyndt Arbeide, og kunne i korteste Maade betegnes saaledes, at Ordningen af Materialet til en ny Ordbog er fortsat, og at den endelige Bearbeidelse af denne Ordbog er begyndt.
 
Den første Halvdeel af Aaret gik hen med en Fortsættelse af de længe forhen begyndte Forberedelser til en ny Udgave af den norske Ordbog, nemlig med Udfyldninger i de forhen skrevne Ordregistre, og med Ordning af Optegnelser af Bøger eller Haandskrifter, hvori norske Ord findes anførte; dernæst ogsaa med Optegnelser af Gammel Norsk og af andre Sprog til Sammenligning, og endelig med Optegnelser af Sprogværker, hvori Ordenes Slægtskab, Forekomst og Afvigelser findes omhandlet. Alle saadanne Optegnelser syntes mig, at jeg burde have saa fuldstændige som muligt, ikke for at de skulde indføres i den nye Ordbog, som vil blive stor nok alligevel, men for at de altid skulde være ved Haanden til Eftersyn under selve Arbeidet, for at ingen nødvendig Oplysning skulde blive glemt, og for at der i visse Tvivlsmaals Tilfælde maaskee kunde findes en Veiledning til den rigtigste Opfatning af Ordenes Forhold og egentlige Betydning. Det kunde ogsaa være ønskeligt at have alle disse Optegnelser samlede i en eneste alfabetisk Række, da dette vilde være til stor Lettelse for det paafølgende Arbeide; men en saadan ny Ordning af disse mange Optegnelser vilde kræve saa lang Tid, at jeg ikke turde indlade mig derpaa, da det nu maatte ansees som allernødvendigst at begynde paa selve Omarbeidelsen af Ordbogen, for at Almeenheden dog engang kunde see noget Udbytte af disse lange Arbeider.
 
I Juni Maaned foretog jeg en Reise til Telemarken og Sætersdalen for at søge nærmere Oplysninger, som kunde komme til Nytte ved Arbeidet med Ordbogen. I Vestbygderne af Telemarken havde jeg rigtignok været et Par Gange før, og ligeledes to Gange i Sætersdalen, nemlig saa langt op som til Valle; men denne Gang indrettede jeg det saaledes, at jeg reiste over fra Mo til en af de øverste Gaarde i Bykle, og saaledes kom til at befare hele Sætersdalen fra øverst til nederst. I Bykle kom jeg dog ikke til at standse noget, og jeg syntes ogsaa her at faae en Bestyrkelse paa den Formodning, som jeg forhen havde faaet, at det nemlig er Valle, som er Sætersdalens vigtigste Punkt med Hensyn til Sprog og Skik, medens derimod det langstrakte og tyndt befolkede Bykle ikke synes at have nogen mærkelig Særegenhed i denne Henseende. I disse Egne maa der vist findes adskillige Ord, som ikke hidtil ere optegnede; men til at samle disse vilde en lang Tid udkræves. Jeg maatte derfor, her som andensteds, indskrænke mig til en Efterspørgsel af saadanne Ord, som jeg ved en og anden usikker Meddelelse var bleven opmærksom paa, eller om hvis Brug jeg kun havde faaet en Formodning. Som jeg ved foregaaende Leiligheder har bemærket, har jeg nemlig, deels af Haandskrifter og deels efter mundtlig Meddelelse af andre Iagttagere, optegnet en Række af Ord, som jeg ikke har tilstrækkelig Kundskab om, og som jeg derfor er i nogen Forlegenhed med. Paa den ene Side er der nogen Fare ved at optage saadanne Ord, da det maaskee kunde vise sig, at de vare feilagtigt opfattede; der findes ogsaa Exempler paa, at enkelte Ord, som ere indkomne i ældre Ordsamlinger, have kun beroet paa en Misforstaaelse, og naar saadanne Ord engang ere komne paa Prent, ville de siden gjerne blive staaende og komme igjen i senere Ordsamlinger. Paa en anden Side vilde det ogsaa være ilde, om alle de optegnede Ord, som ere noget usikkre, skulde blive aldeles forbigaaede. Der er dog altid den Udvei, at de usikkre Ord kunne nævnes i Ordbogen som usikkre, nemlig enten saaledes at de opstilles samlede i et særeget Tillæg, eller saaledes at de indskydes imellem de øvrige Ord med en tilføiet Betegnelse af Tvivl om deres Brug eller Betydning. Alligevel var det dog altid bedst, at alt saadant maatte blive prøvet ved nærmere Efterspørgsel, naar man kun havde Tid og Leilighed dertil.
 
Men endskjønt der endnu kunde være meget at gjøre, saavel for at indhente Oplysninger om saadanne tvivlsomme Ting, som for at bringe de føromtalte Forarbeider til en større Fuldstændighed, syntes jeg dog, at det nu ikke længere var raadeligt at udsætte Arbeidet med selve Ordbogen. At den gamle Ordbog i mange Aar ikke har været at bekomme, er allerede en stor Uleilighed baade for adskillige Landsmænd, som ønskede at benytte denne Bog, og tillige for udenlandske Videnskabsmænd, som ogsaa nu begynde at søge Oplysninger fra denne Kant for sine Sammenligninger af de germaniske Sprog. Efter enkelte Sprogværker, som i de seneste Aar ere udkomne i Tydskland og England, seer det ud til, at man nu betragter de nordiske Sprog med mere Opmærksomhed end forhen, og at ogsaa de norske Ord eller Former ville komme i Betragtning ved forefaldende Leilighed, og allerede af denne Grund maa det ansees som høist ønskeligt, at der nu maatte blive Adgang til at see en mere fuldstændig og ordentlig Ordbog over vort Lands Sprog.
 
Jeg begyndte derfor senere ud paa Sommeren at bearbeide en ny Udgave af Ordbogen, eller med andre Ord: at skrive en ny Ordbog; thi saaledes maatte Arbeidet nu blive taget. At udgive den gamle Ordbog med indskudte Tillæg og Rettelser, som jeg engang havde tænkt paa, fandtes nu ikke længere gjørligt, da disse Tillæg og Forandringer bleve alt for mange til at faae Rum paa enkelte indskudte Blade. Paa nogle Steder skulde selve Ordene sættes i en anden Ordning; paa mangfoldige Steder skulde Betydninger og Exempler ordnes anderledes, og overalt blev der for meget at gjøre med Tillæg og Forbedringer, at kun sjelden et Par Linier af den gamle Text kom til at staae ganske urørt. Det blev altsaa bekvemmest, og ialfald bedst for Oversigten, at skrive nyt Manuskript for det Hele. Dette Arbeide gaar naturligviis meget seent, og jeg er for Øieblikket ikke kommen længere dermed end kun lidt over Midten af Bogstav B, saa at det, som hidtil er færdigt, kun udgjør omtrent en Tiendedeel af Ordbogen. Imidlertid har jeg det Haab, at Arbeidet herefter vil gaae raskere, og ialfald er der, som jeg forhen vidste, den Fordeel ved dette Slags Arbeide, at det gaar nogenlunde jævnt fremad og ikke medfører saa mange Omflytninger og Omarbeidelser som den foregaaende Behandling af Grammatiken. Mest frygter jeg for, at den nye Ordbog vil blive alt for stor. At den vilde blive en halv Gang større end den gamle (altsaa omtr. 60 Ark), var jeg længe forberedt paa; men efter Begyndelsen at dømme seer det ud til, at den vil blive endnu større; og dette er noget slemt, ialfald vilde det være til Hinder for Bogens Udbredelse her i Landet. Jeg faar altsaa forsøge at sammentrænge Indholdet og være sparsom med saadanne Exempler eller Anmærkninger, som vilde kræve meget Rum. Med Trykningen er det vistnok raadeligst at udsætte, indtil Arbeidet er kommet noget længere frem; thi naar man først har faaet at bestille med Trykning og Korrektur, vil Skrivningen gjerne blive saa forsinket, at der let kan indtræde en Standsning, som er til Uleilighed for Bogtrykkeren, og lettelig ogsaa kan drive Forfatteren til at haste for meget med Arbeidet.
 
I Løbet af Høsten fik jeg Leilighed til at see en ny og temmelig stor Ordsamling fra Hallingdal, hvoraf jeg da optegnede alt, hvad jeg troede at have Brug for. I denne Samling fandt jeg atter meget, som jeg vilde ønske at have nærmere Oplysning om, især da Forklaringen ofte var utilstrækkelig. Jeg tænker derfor til Sommeren, hvis intet kommer i Veien, at foretage en ny Reise til Hallingdal. Jeg skulde rigtignok ogsaa have reist paa andre Kanter, naar der kun ikke var saa megen Tidsspilde dermed; saaledes har jeg i flere Aar tænkt paa at gjøre en Reise til Nordland, hvor jeg endnu har meget at efterspørge; men en saadan Reise vilde, naar jeg skulde standse paa flere Steder nordenfjelds, medtage henved et halvt Aar, og saaledes tør jeg ikke beslutte mig dertil. Imidlertid faar jeg see til at benytte den Leilighed, som man her paa Stedet kan have til at træffe Folk fra saadanne afsides liggende Egne, thi ogsaa dette kan ofte være til god Hjælp, og jeg har da ogsaa forhen paa denne Maade faaet mange nyttige Oplysninger.
 
Det nødvendigste er imidlertid at fortsætte Reenskrivningen af den nye Ordbog; thi saalænge som denne Bog ikke er færdig til Udgivelse, kunne de dertil hørende Forarbeider ikke have noget Værd for Almeenheden. Trods alt Arbeide med Samling og Ordning ere dog mine Optegnelser ofte saa ufuldstændige eller saa adspredte, at de vanskelig vilde kunne benyttes af andre end mig selv; og desuden er der ogsaa meget, som ikke engang er blevet optegnet, og som jeg først bliver opmærksom paa, naar jeg skal bearbeide det Hele i Sammenhæng. Jeg vil derfor ønske, at jeg maatte faae Lykke til at fuldføre dette Arbeide efter den derfor lagde Plan, idet jeg haaber, at dog ialfald denne Bog maa blive til noget Gavn for vort Folk og til nogen Hjælp for Videnskaben.
 
Christiania den 18de Januar 1866.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 21 og serskild kladd.
 
- Optegnelser af Gammel Norsk] Det finst fleire lister over ord, ordtak, stadnamn, personnamn, gåter, ord, m. m. Eit sam­lande ordregister heiter: «Ordregister af Gammel-Norsk 1863 og følg. (For en stor Deel afskrevet efter ældre Optegnelser fra 1850 og følg.)». Sjå og Br. nr. 270 med merk­nader.
 
- Ordsamling fra Hallingdal] av Sander Røo, sjå merknad til Br. nr. 272.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009