159 Maurits R. Aarflot, 13.9.1852

Gode Ven.  
 
Da jeg nu efter endeel Reiser og Omtumlinger atter er kommen til Rolighed, kan jeg ikke længere udsætte med at skrive dig til, især da jeg i Vaar, saavidt erindres, udsatte saa længe med min Skrivelse, at jeg var saa godt som reisefærdig, da jeg sidst skrev dig til, og du altsaa ikke kunde faae Anledning til at skrive tilbage eller svare paa de Ting som jeg dengang skrev om. Mine Underhandlinger med Hr. Edv. Winther bleve, som du veed, frugtesløse, og den sidste Besked, som jeg fik, var den, at han selv skulde skrive dig til derom, for, som det hedte, at forsøge paa en Udjævning af Sagen. Hvorvidt dette nu i Mellemtiden er skeet, veed jeg ikke noget om; maaskee Sagen allerede er afgjort, og i saa Fald vilde det være mig kjært at faae høre en Underretning derom ved Leilighed. En anden Ting var den omskrevne Bestilling for Ole Rystene; jeg veed endnu ikke noget om, hvorvidt den afsendte Indretning opnaaede sin Bestemmelse, og skulde derfor have stor Lyst til at vide, om den virhelig kom frem, og om den befandtes at due til noget. Det er imidlertid slet ikke Pengene, som jeg herved har for Øie; saafremt Tingen er fremkommen og er befunden at være brugbar, saa haster det aldeles ikke med Opgjøret af Betalingen, og ialfald vilde det være aldeles unødigt at sende nogen Penge til mig, da Sagen vistnok kan afgjøres ved Mellemregning, saafremt du selv vilde modtage Pengene; thi jeg staaer nu i adskillig Gjeld til dig, blandt andet for "Postbudet", hvis Priis med Tillæg af Portoen vel snart vil løbe op, eller allerede er opløben, til den her omhandlede Sum, om hvilken jeg, saavidt jeg husker, i et af de foregaaende Breve har givet nærmere Underretning. Paa Grund af alt dette vilde det være mig meget kjært, om du kunde faae Leilighed til at sende mig nogle Ord med det første.
 
Om min Reise i denne Sommer kunde vel være mangt smaat at fortælle, men jeg faaer nu fatte mig kort derom, da du vel engang maa være kjed af mine mange Reiseberetninger, ligesaa vist som jeg selv for længe siden er kjed af baade Reisehistorierne og selve Reiserne. Efter mange Udsættelser, fornemmelig grundet paa Ulyst til Reisen, sad jeg endelig i en Kjærre paa Veien til Hallingdal i de første Dage af Juni Maaned. Jeg standsede i Aals Præstegjeld og gjorde en Udflugt til Hols Sogn til en gammel Skolemester, hos hvem jeg opholdt mig nogle Dage og fik fortræffelige Oplysninger om Sproget. Derpaa reiste jeg over Hemsedalsveien til Leirdal, tiden til Voss, hvor jeg standsede nogle Dage, og endelig til Bergen. Herfra gjorde jeg en Udflugt til Søndfjord, idet jeg reiste med Bjørgvin til Leervigen og derfra over Land til Dale, hvor jeg kom til at blive i fjorten Dage, men dog ikke udrettede stort. Fra Dale reiste jeg til Sauesund og derfra med Dampen tilbage til Bergen, hvor jeg kom til at blive et Par Uger længere end paatænkt, da jeg nemlig blev angreben af den saakaldte Kolerine, som var temmelig alvorlig og tog stærkt paa Kræfterne. Saa snart jeg var kommen nogenlunde i Stand igjen, reiste jeg fra Bergen til Haugesund (Karmsund), hvor jeg standsede en otte Dage og gjorde en Udflugt til Præsten Berg i Skjold. Og derefter gik jeg ombord paa Dampbaaden i Haugesund, gjorde atter Rundreisen omkring Sydkysten og kom her til Kristiania den 1ste September med alt vel inden Borde.
 
Udbyttet af denne Reise var paa Sydsiden ganske tilfredsstillende, men paa Vestkanten langt mindre end det burde være. Forøvrigt var jeg frisk og vel tilpas, med Undtagelse af det omtalte Ryk i Bergen. Paa dette Sted traf jeg ellers sammen med adtkillige Søndmøringer, blandt andre Ole Mork. Med Karolus havde jeg mange lange Samtaler, men min anden Bekjendt fra ifjor, nemlig Sakarias Brune, var desvære borte.
 
Her i Byen gaaer nu alting frem som sædvanlig; nye Bygninger og store Anlæg sees paa alle Kanter, saa at man kun efter en tre Maaneders Fraværelse har mange store Forandringer at iagttage. Om de herværende Søndmøringer kan bemærkes, at Olaus Vartdal er fremdeles ved sit gode Mod og plages slet ikke af nogen Blyghed. Jørgen Udvig ligger i en haard Sygdom og blev igaar bragt paa Rigshospitalet. Ludvig Daae fra Solnor er for et Par Dage siden ankommen hertil, hvilket jeg er meget glad over, da han er en af de faa, som man kan tale ret fornuftigt med. Han er naturligviis nu anseet som en heel Karl, da han nylig har faaet den udsatte Præmie for en videnskabelig Afhandling og saaledes er bleven nævnt i alle Aviser.
 
Imidlertid maa jeg for denne Gang slutte, idet jeg ønsker al Lykke og Velgaaende.
 
Kristiania den 13de. September 1852.
I. Aasen.
 
E. Skr. Jeg havde denne Gang ogsaa tænkt at skrive til min Broder i Aasen men det er muligt at jeg ikke faaer Tid dertil, og isaafald maa jeg bede at hilse. Jeg holder nu paa med at ordne mine Ordsamlinger efter Reisen. Det første store Arbeide, som jeg nu for Alvor tager fat paa, bliver formodentlig de forhen omtalte Prøver af Dialekterne. Ellers vil der blive Møie og Travlhed nok, da jeg skal besørge Korrekturen af et Par Dialekt-Værker som nu skal under Pressen, nemlig Landstads Samling af Viser fra Tellemarken, og Vangs anden Samling af Fortællinger fra Valders. Dersom dette nu blev kun en simpel Korrekturlæsning, var det naturligviis ikke at grue for, men det bliver desværre noget mere.
 
Mit Opholdssted er indtil videre det samme som før (Storgaden No. 6).
 
Utanpå: S. T./Hr. Bogtrykker Maurits Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie.
Betalt.  
Poststempel: Christiania 13. 9. 1852 [og] Aalesund 18. 9. 1852.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i utdrag i BV s. 122124) omframt eit stutt innhaldsreferat.
 
- I brev 3. okt. 1852 takkar M. Aa. for brev og opplysningar, «Du bliver som Du er, Din Godhed og Taalmodighed har ingen Ende.» Frå Winther har han ikkje fått melding, men I. Aa. skal ikkje bry seg meir om saka.
 
 Skolemeister] Tor Knutson Villand (18061897), lærar i Hol 18261859 (jfr. L. Reinton: «Villandane», 1939, s. 1 f.).
 
 Johan Peter Berg, jfr. merknad til Br. nr. 50.
 
Haugesund] I. Aa. gjesta Haraldshaugen 25. aug., skreiv noko seinare diktet «Haralds-Haugen (Sang i Landsmaalet) av Æsing», prenta i «Folkevennen», 1853, 2. årg., s. 14649 (med merknad og ordtydingar), seinare omskriven og prenta i Jensens «Læsebog» (jfr. merknad til Br. nr. 235).
 
- Karolus Martinus Velle (183074) frå Volda, son til Valborg Persdtr. Halkjelsvik, flytte tidleg til Bergen, der han oml. 1860 var med i målmannsringen kring Henrik Krohn, Georg Grieg o. fl. (jfr. merknad til Br. nr. 229), var 185767 lærar på Tanks skule, kom 1867 til Oslo, gjekk her på Heltbergs studentfabrikk men fekk ikkje eks. då han ikkje greidde matematikk, gav elles privatundervisning. I. Aa. var ofte saman med han. 
 
- Jørgen Udvig (jfr. merknad til Br. nr. 100) vart lagd inn på Rikshospitalet 12. sept., hadde då vore sjuk i 5 veker, døydde 16. sept.
 
 Afhandling] Ludvig Daae (jfr. merknad til Br. nr. 132) vann i 1852 kronprinsens gullmedalje for ei hist. prisoppgåve om «Aarsagerne til og Følgerne af de indvortes Krige i Norge i det 12te og 13de Aarhundrede». I 1854 vann L. D. gullmedalje for ei jur. prisoppgåve «Om Bevismidlerne i Misgjerningssager efter Magnus Lagabøters og Christian den 4des Love».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008