Månadens bok: Det nemme og det ensomme

 

Månadens bok: Det nemme og det ensomme
Basilisk forlag

 

en våd græsplæne og mig

det blir dejligt at træde ud på den

her lugter af ahorn

 

det nemme og det ensomme

ik dø for egen hånd    ik eje sig selv fuldstændig

det lovmæssige og pligterne

sørge for te og appelsiner til de syge    at livet kommer udefra

 

morgenens tidligste vand

nerverne er galere end jeg

 

Slik opnar Det nemme og det ensomme, Nordenhof si andre utgiving og første diktbok. Diktsamlinga fekk stor merksemd i Danmark då ho kom ut i 2013, og forfattaren vart heidra med ein av Danmarks gjevaste litterære priser, Montanas Litteraturpris.

 

Slik ho ser det

Når eg les Nordenhof sine dikt er det eitt ord som slår meg: suveren. Kvifor det? «Suveren» er ein som ikkje anerkjenner nokon overherre, står det i Store Norske Leksikon. Det stemmer godt på den eigenrådige, fandenivoldske, kompromisslause, uavhengige—men òg brått ømme—stemma i Det nemme og det ensomme.

Forma på dikta er òg eigenrådig. Nordenhof skriv munnlege og forteljande dikt, dei strekk seg gjerne over fleire boksider; blømer og faldar seg ut akkurat som det fell dei for godt, tek den plassen dei treng.

Som opningsstrofa ber bod om, en våd græsplen og mig/ det blir dejligt at træde ud på den/her lugter af ahorn, er det sanselege ein dirrande tråd i denne samlinga.

Har du spurt handa di kva ho hugsar?

 

jeg vil komme med et råd

prøv at spør din hånd hvordan det er at holde om noget du kender godt

sjippetorvets håndtag, en fedtet pik, hente salt og peber, nulre et blad, stryge en kat over

ryggen, presse en bums eller rive en blomst op med rod: svub

Det er så meget vigtigere end alt det nogen påstår man kan huske

danskhed og alt det andet pis

 

Det er ingens ret at ødelegge dig

Nordenhof er kjent for å skrive nært på eige levd liv, og tek ofte utgangspunkt i minnebilete frå barndom og oppvekst, eller situasjonar frå nåtida i København. Tilbakevendande er hennar døde foreldre, deira personlegdomar og livsløp, som er uløyseleg knytt til ho som skriv. Her er eit lengre utdrag frå eit av dikta:

 

jeg kan ikke huske hvornår jeg blev klar over det

at farfar gav dem alle sammen tæsk

som min far huskede det:

hver dag ventede man på volden og så blev der stille

farmor kunne ligge i køkkenet

som lå i direkte forlængelse af gangen og var lige så smalt

eller hun kunne ligge i gangen

æklest hvis det blødte fra hende, hvis man sku tørre op.

når først gangen er præsent kan jeg være min far

ikke hvis jeg begynder at tænke på hans barneknæ

brune shorts

sådan som det ser ud på billedet:

farmor i hvidt, far i brune shorts

så er alt mistet

og jeg kan ikke finde min fars blik

siddende på sengen

derfra kan han, hvis skilledøren er trukket til side, se spisebordet

jeg ved at min far som fjortenårig stak af hjemmefra

i nogle år junkede han og levede på gaden

jeg er for nylig blevet klar over hvordan han senere i livet omtaler min mor i breve

henvendt til andre kvinder

den lille gris tog aborten pænt, skriver han

hvis han tæskede hende tog hun over til anni, hun ville ikke at min mormor sku vide det

jeg vet det fordi anni senere fortalte min mormor om det

et aldrig oplevet minde som er kommet til siden jeg så de breve:

brevene ligger fremme

han har aldrig haft til hensigt at sende dem til nogen

min mor skal finde dem. hun skal ødelægges

de boede i den samme lejlighed som jeg bor i nu

jeg tror de elskede hinanden

mine negle er groet ud og klippet ned mange gange siden min mor døde

flere gange siden min far døde

jeg vasker tingene af og fortryder det

du har den samme krop som din farmor

det sagde min mor altid

du har den samme mimik som din far

det siger alle

ingen kunne høre forskel når jeg tog telefonen ude hos min mor

min morfar troede han talte med sin datter

min mors sidste mand slog hende også

tænker på ham komme gående uden for vinduet

han har hentet noget i bilen, forknyt

noget ved den måde han viste mishag over frokostanretningen på kroen

som om hans tøj var blevet for stort

og at se ham i den nye lejlighed efter min mors død

han havde købt to lænestole, et forestillet liv foran sig

alt er mistet herfra hvor jeg skriver

holde min mor på panden, sikre sig hun ikke har feber

at håndfladerne ikke er fugtige

at hun sidder på sin cykel

på vej til havet, vi plukker hyldebær

al den kærlighed jeg har kan være i et hyldebær

nogen skulle ta hendes ydmyghed fra hende

min mor

jeg skulle ha sagt:

det er ingens ret at ødelegge dig

alle de fuckhoder

du er omhyggelig med makeuppen inden vi skal til et skolearrangement

glem det

bare glem det

det er ingen grund til at være venlig over for de uvenlige

glem det

det er ingens ret at kræve af dig at du er venlig over for de uvenlige

 

Publikum får møte Asta Olivia Nordenhof i fleire programpostar under årets festival. Ho vil lese frå Det nemme og det ensomme, og ho vil samtale med fleire inviterte poetar i programposten Poeten i si samtid.

 

Ragnhild Nabben

Formidlar